Lotte Friis flytter til USA: Snupper Phelps' træner

Lotte Friis flytter permanent til USA for at forberede sig optimalt frem mod OL i Rio 2016 sammen med Michael Phelps' legendariske træner, Bob Bowman.

I september forlod Lotte Friis midlertidigt sin franske Nice til fordel for Baltimore, hvor hun er faldet så godt til, at hun forlænger opholdet og gør det permanent fra januar 2014.

- Jeg har kigget på de muligheder, jeg havde for at bevare lysten til at fortsætte frem mod Rio, og i de to måneder, jeg har været i USA, har jeg fundet ud af, at det var noget, jeg gerne ville permanent, siger Lotte Friis til BT.

I USA vil Lotte Friis blive en del af et ekstremt elitært træningsmiljø med flere OL- og VM-medaljevindere i bassinet, og udover den verdenskendte Bob Bowman består trænerteamet af en række anerkendte specialister.

- Jeg vil komme til at træne den samme mængde, som jeg har gjort i Nice, men derudover får jeg også en fysisk træner, som har mere fokus på, hvilken træning fysisk træning på land, der kan gøre mig bedre i vand. Jeg føler, det er en lidt mere målrettet fysisk træning mod, hvordan det kan forbedre mig i vandet, end jeg har prøvet før, siger Lotte Friis.

- Generelt er det nogle fantastisk dygtige trænere, og Bob Bowman har ikke bare skaffet nogle rigtig flotte resultater sammen med Michael Phelps, men er også rigtig dejlig og en meget støttende træner at være sammen med. Hele holdet er meget elitært, og det hele foregår på et virkeligt højt niveau, hvilket jeg synes, er rigtig fedt, men samtidig er det også dejlige mennesker at omgås, og det betyder selvfølgelig også noget, siger Lotte Friis.

Den 25-årige svømmer er så småt begyndt at overveje tiden på land efter karrieren, og her er muligheden for at forberede sig bedre, end de ville være i Frankrig, hvilket således også har spillet en rolle for hendes valg.

- I USA er der dels nogle gode træningsmuligheder med nogle virkelig dygtige trænere, og dels har jeg mulighed for at gå i skole, fordi det trods alt er lidt nemmere på engelsk, end hvis det skulle foregå på fransk i Nice, siger Lotte Friis, der har planer om at søge ind på tv- og medietilrettelæggeruddannelsen, når hun lægger badehætten på hylden - tidligst efter OL i 2016.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

26/08
Privatøkonomi

Spar penge: Få styr på dit boliglån

16/07
Privatøkonomi

Scor en formue: En halv million mere i pension

10/09
Privatøkonomi

Få bankbogen til at svulme

22/08