Stort interview med Morten Wieghorst om presset i AGF, Hobro- sagen og tiden med Michael Laudrup i Premier League
I bil for bil ruller AGF-spillerne ind på parkeringspladsen, og til sidst ankommer også Morten Wieghorst til klubhuset på Fredensvang i det sydlige Aarhus. Interviewet med AGF-træneren var egentlig aftalt til klokken 12, men dagens træning på Ceres Park er trukket ud. Der var lige nogle detaljer, der skulle finpudses.
Der er også nok at tage fat på for ’de hvi’e’. Hverdagen er ved at sætte ind hos superliga-oprykkerne, der bortset fra skrivebordssejren over Hobro ikke har vundet i syv superliga-kampe i streg. Kritikerne har allerede hevet ordet ’krise’ frem fra skuffen, men det kan de godt lægge tilbage igen, mener Morten Wieghorst, da BT med en times forsinkelse får sat ham ned i cafeteriet med udsigt over træningsbanerne.
»Jeg synes, vi bevæger os i den rigtige retning med vores spillestil. Vi spiller ikke som en typisk oprykker. Vi har sat et projekt i søen med en spillestil, som selvfølgelig er krævende og ikke er typisk for en oprykker og en klub i vores situation. Vi er undervejs, men vi er langtfra i mål,« siger Morten Wieghorst.
En stærk begyndelse på sæsonen, hvor aarhusianerne efter de første fire runder lå på en tredjeplads, er udskiftet med dét, nogle ville kalde en ’AGF-classic’. Målene lader vente på sig, og forsvaret synes ikke støbt i beton.
»Og så er det, at folk begynder at sætte spørgsmålstegn. ‘Er det nu den rigtige måde?’, ‘de scorer ingen mål’ og så videre. Nej, men vi bevæger os helt sikkert den rigtige vej,« lyder det selvsikkert fra Wieghorst.
Senest fik AGF og Morten Wieghorst en del kritik, da de især i første halvleg i udebanenederlaget til FC Nordsjælland blev overmatchet og var bagud 0-2 efter bare 18 minutter.
»Man kan ikke tage én kamp ud af mange gode og så sige, at vi ikke længere er på rette spor. Selvfølgelig er vi det. Man må også huske på, at vi er oprykkere, og selvfølgelig vil der være kampe, hvor modstanderen er bedre. Vores modstander i Farum kom altså lige fra en 1-0-sejr over FC Midtjylland – på udebane. Det, vi ikke kan løbe fra, er, at vi selvfølgelig ikke har fået så mange point i de seneste kampe, og det skal vi forsøge at få rettet. Man kan ikke bare sige, at man spiller godt, når man ikke vinder. Selvfølgelig skal vi have sejrene med,« erkender AGF-træneren.
Har du fundet din idealopstilling endnu?
»Nej, hvad ville det ikke sige om nummer 12 til 22 (i truppen, red.), hvis jeg sagde det? Selvfølgelig skal der altid være en stamme, men vi er stadig i en fase med mange nye spillere, som lige skal lære vores spillestil at kende og få lov at sætte deres aftryk.«
Men føler du, du nu står med en trup, der passer bedre til din stil end den sidste sæson?
»Det bliver bedre og bedre. Selvfølgelig har vi også haft tid til at arbejde med tingene. Det er også derfor, vi begyndte med stilen sidste år. Nogle kan spille på én måde i 1. division og på en anden i Superligaen, men det er svært. Man kan ikke bare slå om sådan dér,« siger AGF-træneren og knipser med fingrene.
Regler er regler
Knipset blev der også i Fodboldens Disciplinærinstans, der for nylig omgjorde AGFs 1-2-nederlag på udebane til Hobro 11. september til en aarhusiansk sejr, da Hobro havde brugt Adama Tamboura uden at have malierens spillercertifikat på plads. Siden har Hobro-ledelsen klandret AGF, der havde opdaget og gjort opmærksom på fejlen og på den måde vandt kampen på skrivebordet.
»Regler er regler. Ligesom alle andre hold i Danmark skal følge reglerne, skal Hobro selvfølgelig også. De er gået fra at have tilstået til lige pludselig at mene, at det er ‘alle de andres’ fejl. Det kan jo godt se lidt sjovt ud,« siger Morten Wieghorst og påpeger, at AGF med lidt mere held og kynisme havde fået de tre point på normal vis.
»Det var overhovedet ikke sådan, at vi blev spillet ud af banen og tabte. Vi spillede en rigtig god kamp i Hobro og var meget ærgerlige over ikke at have taget de tre point, for det havde vi alle muligheder for, og vi dominerede meget.«
Så du synes, det er en fair afgørelse?
»Der er rigtig mange andre hold, der er blevet taberdømt, fordi de ikke har haft orden i tingene. Det kan ikke diskuteres, og det gjorde Hobro jo heller ikke i begyndelsen. Jeg har ikke lavet reglerne, men når reglerne er der – ligesom på fodboldbanen – skal man følge dem. Ellers kan det jo være lige meget.«
Hvad er dit indtryk af Superligaen lige nu?
»Det er en lige liga med forskellige spillestile, men hvor udfaldene af kampene varierer meget. Den ene uge slår et hold et andet kæmpe stort, og to uger efter taber de med stor margin til et andet hold, hvor afstanden ikke burde være så stor. AaB og OB kunne være eksempler. Der er store udsving, og en gang imellem er det lidt for tilfældigt, hvis vi snakker om at hæve niveauet i ligaen,« siger han og uddyber:
»På næste niveau bliver man straffet, hvis man laver fejl. Det sker ikke altid i Superligaen. En fejl, som egentlig burde være straffet og lukke kampen, bliver måske til en omstilling den anden vej, og så er der lige pludselig scoret, og kampen er vendt på hovedet. På næste niveau bliver man straffet, hvis man åbner banen, som det sker i mange af kampene, og det gør man ikke altid i Superligaen, fordi niveauet er lavere.«
Ingen over Laudrup
Det ‘næste niveau’, som Wieghorst hentyder til, har han ved selvsyn oplevet, da han tilbragte et år i den walisiske Premier League-klub Swansea, hvor landsmanden og hans tidligere træner i Brøndby Michael Laudrup var manager. Et inspirerende samarbejde for Wieghorst, der blev afbrudt, da Laudrup blev fyret i februar 2014.
»Jeg arbejdede med en fodboldpersonlighed, som har et fantastisk syn på spillet og er en dygtig træner. Fodboldfagligt, træningen, spillet på banen; Der er ikke nogen, der er bedre end Michael,« siger han og fortsætter:
»Og så var det selvfølgelig spændende at være en del af Premier League, om end det blev lidt kort. Det hele er lidt større, og der er måske lidt mere hype omkring det hele, men det betyder ikke så meget for mig. Det vigtige for mig er spillet. Forstå mig ret, det er fedt med mange tilskuere og en fantastisk stemning, og det er der virkelig i England. Men om der så bare sad 1.000, ville det stadig handle om spillet og om at vinde kampene med den stil, man har lagt sig fast på.«
Nu er modstanderne ikke længere Mourinho, Aguëro og De Gea, men i stedet Todd, Zohore og Rønnow. Wieghorst er stadig i gang med at reformere AGF, ligesom han tidligere i sin trænerkarriere lagde grundstenene til det FC Nordsjælland-hold, der året efter hans exit vandt mesterskabet.
»Spillemæssigt skal AGF lære at sørge for at arbejde med én stil og ikke svinge fra den ene ende af skalaen til den anden. Og sørge for ro til at gøre det. Det er dér, træneren er vigtig. Jeg siger, at det er den her stil, vi har nu, og den måde, vi arbejder på – også selv om der kommer lidt tryk på. Sådan var det også i Nordsjælland, men det bliver forstærket her, fordi der er flere, der følger med. Men så stopper sammenligningen også, for forholdene er meget større i AGF, og det er noget af det, der gør det spændende.«
