AGF-træner Peter Sørensen afviser, at han behandlede Mark Howard respektløst og ydmygede ham.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>AGF-træner Peter Sørensen fik mulighed for at gennemlæse Mark Howards lange beretning om den sidste tid i AGF og svarer for sig på kritikken af hans behandling af forsvarsprofilen.

Peter Sørensen, hvad er dit overordnede indtryk, når du læser denne beretning fra en tidligere spiller?

- Det er i mine øjne et patetisk interview med en række groteske og direkte usande passager fortalt af en spiller, der forekommer ærgerlig og skuffet over, at jeg ikke fandt ham god nok til at være en del af den besætning, som skal bringe AGF tilbage i toppen af dansk fodbold.

- Det er mit job, og ind i mellem tunge lod, at sige farvel til en spiller, som man måske både holder af og har gjort et godt stykke arbejde for klubben.

Er der slet ikke noget i det her forløb, som du fortryder?

- Jeg fortryder to ting. Det ene er, at jeg ikke har været klar nok over for spillertruppen, omkring hvor Mark stod. At han havde fået klar besked på, at han ikke længere havde en fremtid i AGF. Det andet var, at vi overhovedet tilbød ham den sidste kontraktforlængelse.

- I princippet er det en god ide, at hjælpe en ilde stedt spiller, men det ærgrer mig, at det bliver opfattet helt modsat. Det der var ment som en respektfuld gestus, blev i stedet opfattet som en ydmygelse. AGF gjorde Mark en tjeneste i en tid, hvor han ellers havde stået uden kontrakt. Jeg mener i høj grad, at jeg har levet op til mit ansvar, og de værdier AGF står for. Læs i BT eller klik her og læs hele Mark Howards beretning om mareridtet i AGF. Læs også her flere af Peter Sørensens svar på Mark Howards konkrete anklager.