Vender anføreren hjem? FCK overvejer at købe Zanka

Mathias Zanka Jørgensen står højt på FC Københavns ønskeseddel.

FC København kan ende med at gøre et af transfervinduets store scoop i Superligaen. Islandske Ragnar Sigurdsson er på vej til russisk fodbold for knap 40 millioner kroner, og hvis FCK bestemmer sig for, at han skal erstattes, kan det blive med et velkendt navn i den hvide trøje.

Bt.dk erfarer, at Mathias ’Zanka’ Jørgensen topper kandidatlisten over emner til løvernes centrale forsvar.

Via hollandske pressekilder forstår bt.dk, at PSV er villig til at lade Zanka gå for en pris på omkring 7,5 millioner kroner. En pris, der næppe skræmmer FCK, der har meldt ud, at de bøffer op økonomisk for at forstærke truppen fremadrettet.

Der er dog en kabale, der skal gå op, før Mathias Zanka Jørgensen kan gøre comeback i FC København. For det første skal FCK-ledelsen hen over weekenden nikke ja til det russiske bud på Ragnar Sigurdsson. Derefter skal det vurderes, om det korte forårsprogram kræver indkøb af yderligere en stopper.

Fraregnet Ragnar Sigurdsson tæller FCK-truppen Olof Mellberg, Kris Stadsgaard og lejesvenden Georg Margreitter og med tanke for et forår, der maksimalt vil tælle 18 betydende kampe, kan cheftræner Ståle Solbakken og sportsdirektør Carsten V. Jensen vurdere, at der ikke er behov for indkøb til den centrale del af forsvarskæden før til sommer.

Zanka skiftede i 2012 fra FC København til PSV Eindhoven, men hidtil uden den store succes og PSV-ledelsen er åben for at sælge forsvarsspilleren, og hvis ikke FC København ønsker at byde på ham før til sommer, vil der åbnes for at leje ham ud for resten af sæsonen.

Ved FCKs første træningsdag torsdag spurgte bt.dk Ståle Solbakken til status på centerforsvaret, hvis Ragnar Sigurdsson forlader klubben.

- Det handler meget om at finde den rette balance mellem rutine, kompetencer og hurtighed. Vi vidste for eksempel, at Khalid Boulahrouz var ledig på markedet i sommer, men da vi havde Olof Mellberg med masser af rutine, var Boulahrouz ikke en spiller, vi gik efter, fordi vi ville få et for ’gammelt’ forsvar. Det er et eksempel på, hvordan vi gerne vil holde balancen. Hvis bevægelsen omkring Ragnar bliver til, at han forlader klubben, skal vi overveje, om det betyder noget for balancen, og om vi skal gøre noget ved det, forklarede nordmanden.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

26/08
Privatøkonomi

Spar penge: Få styr på dit boliglån

16/07
Privatøkonomi

Scor en formue: En halv million mere i pension

10/09
Privatøkonomi

Få bankbogen til at svulme

22/08