Rafael van der Vaart er faldet for danskernes afslappede stil, men ikke deres fodbold. Han bliver aldrig fan af lange bolde og efterårsdage i Silkeborg, men drømmer om at vinde noget med FC Midtjylland.
Han ser træt ud, som han sidder der i sofaen. Med en kop kaffe i hånden og alt for få timers søvn i kroppen. Oven på en lang flyvetur har Rafael van der Vaart ingen interesse i at ligne den superstjerne, hans cv ellers afslører, at han er.
»Ved du hvad? Jeg er bare en helt almindelig fyr, der godt kan lide at spille fodbold. Jeg har aldrig bekymret mig om, hvad andre tænker om mig, og det har ikke ændret sig, bare fordi jeg nu er i Danmark,« siger han.
Det lyder hårdt, men er ikke ment sådan. Ordene er sagt med milde øjne. Rafael van der Vaart er bare ærlig.
Hollænderen har spillet i nogle af verdens største klubber og indrømmer, at han stadig længes efter særligt sine år i engelske Tottenham.
Han har været i VM-finalen og er blevet sammenlignet med Johan Cruyff. Han har smagt den sødeste succes, men længes i dag efter andre ting. Efter et langt liv i overhalingsbanen har han søgt og fundet en ro på den midtjyske hede.
»Jeg har været i nogle store byer, så det er selvfølgelig anderledes at komme hertil. Men jeg kan virkelig godt lide det. Det er lidt mere stille og roligt, jeg kan gå på gaden uden problemer, folk er venlige og lader mig være i fred, så det er dejligt. Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg ikke har lyst til at tale med folk, men jeg kan være mig selv, og det er en skøn følelse,« siger han.
Da BT møder Superligaens vel nok største navn nogensinde, er han netop ankommet til FC Midtjyllands træningslejr i Dubai og er endnu uvidende om, at den efter blot få dage vil ende med endnu en fiberskade i det efterhånden hårdtprøvede bentøj.
Han er derfor fortrøstningsfuld ikke kun om sig selv, men også FC Midtjylland. Hans første halve år i Danmark har ikke været som forventet. Van der Vaart har endnu ikke spillet fuld tid i en kamp og har bare lavet to mål og et enkelt oplæg. Det skal revancheres i foråret.
»For mig har det været vigtigt at komme til at spille igen. Når du er i slutningen af din karriere, vil du gerne spille fodbold. Jeg gider ikke spilde tiden med at sidde på bænken et sted i Sevilla, selv om byen var fed, og klubben var god. Det var derfor, jeg valgte Midtjylland.«
»Ja, og så selvfølgelig også på grund af mit privatliv. Jeg føler mig hjemme her, og ligaen er ganske stærk. Det er svært at vinde kampene. Fodboldmæssigt er kvaliteten ikke den bedste, men holdene er stærke fysisk, så det er en udfordring. Jeg vil vinde noget med FC Midtjylland, og det er for mig det største mål,« siger han.
»Jeg vil gerne forsøge at gøre det bedre hver dag, og selvfølgelig handler det om at vinde, men jeg vil også gerne være med til at udvikle holdet og klubben.«
Han indrømmer, at efteråret i det midtjyske har været frustrerende. Ikke blot på grund af resultaterne. Mødet med dansk fodbold har været hårdt for hollænderens romantiske sind.
»Der er hold, som bare slår lange bolde og kaster lange indkast, og så vinder de 1-0 mod os. Det er dejligt for dem i øjeblikket, men på den lange bane bliver de ikke bedre. Vi skal lære også at vinde de kampe, hvor det er op ad bakke.«
»Jeg må indrømme, at der selvfølgelig har været tidspunkter, hvor jeg har tænkt: Hold da op! Det er ikke den type fodbold, jeg kan lide at spille. I mine øjne er vi et hold, der har brug for at have bolden. Vi vil gerne bygge spillet op nedefra osv. Så må de andre spille med lange bolde. Når vi spiller fodbold langs jorden, får vi også vores del af chancer i løbet af kampene.«
Det lyder som om, der har været nogle frustrerende kampe for dig?
»Ja, helt sikkert. Da vi spillede ude mod Silkeborg og tabte, var det frustrerende. Det var det også, da vi spillede en god kamp mod Brøndby og endte med at tabe. Oven i købet skulle vi holde pause i to måneder efterfølgende. Det var ikke særlig fedt, for vi vil bare gerne prøve at vinde igen. Så det er klart. Nogle gange tænker jeg da: Hvad fanden laver jeg her? Haha!«
Har det været svært for dig at genfinde dit spil i en liga som den danske?
»Nej, jeg synes, det har været der i øjeblikke, men jeg spiller ikke for mig selv. Jeg foretrækker at vinde med holdet i stedet for at tabe og score et mål. Jeg er ikke angriber, jeg er ikke selvisk, og jeg er ikke her for at bevise mig, så jeg til næste år igen kan spille for Real Madrid. Jeg vil hjælpe denne klub med at løfte sig til det næste niveau.«
Det næste niveau, van der Vaart taler om, skal ifølge ham nåes med en klart defineret spillestil. FC Midtjylland fik i efteråret kritik for at famle for meget efter sit koncept, og hollænderen vil et stykke ad vejen gerne stille sig i koret. Han mener dog, at holdet nu bevæger sig i den rigtige retning.
»Inden jeg kom til klubben, så jeg nogle kampe, hvor vi spillede meget med lange bolde, men nu kan du se, at vi også spiller fin fodbold. Vi skal score flere mål, og så skal vi være bedre til at dræbe kampene, når vi kommer foran 1-0. For eksempel mod Silkeborg havde vi bunker af chancer, men endte alligevel med at tabe, og det er hårdt, men jeg tror, vi skal fortsætte ned ad den sti,« siger van der Vaart.
»Jeg taler selvfølgelig fra mit eget udgangspunkt. Det er ikke en fordel for mig, hvis vi spiller med lange bolde. Jeg er ikke den bedste header i ligaen. Men hvis du som hold vil tage tingene til det næste niveau, er du nødt til at vide, hvordan din gameplan ser ud. For mig er Midtjylland et rigtig godt hold, som altid kan præstere på et fint niveau. Vi er farlige på omstillinger. Og det skal vi huske. Hvis man fra kamp til kamp ændrer sin spillestil, bliver man ikke bedre.«
Om FCM er blevet bedre over vinterpausen, får vi svar på, når holdet søndag møder Viborg på MCH Arena. Det bliver dog uden van der Vaart, som holdes ude af en fiberskade minimum et par uger endnu.
