Bryan Oviedo følges tæt af Manchester United, der har udset costaricaneren til afløser for Fabio

Når FC Københavns Costaricanske højre back løber på banen i semifinalen i pokalturneringen i Parken i aften, kan der meget vel sidde repræsentanter fra Manchester United på tribunen for, at holde øje med det 22-årige talent.

Således havde Manchester United i søndags repræsentanter i Køge for at kigge nærmere på Oviedo i 5-0 sejren, og ifølge den engelske avis Daily Mail, står Manchester United klar til at byde på Oviedo allerede til sommer, når transfervinduet åbner. Alex Ferguson har udset sig Bryan Oviedo som værende den perfekte backup til Patrice Evra, eftersom brasilianske Fabio forventes udlånt til Benfica til sommer.

Ifølge avisens oplysninger skulle prisen ligge på omkring 2 millioner pund (19 millioner kr) for Oviedo, der har kontraktudløb næste sommer.

Bryan Oviedos agent, norske Morten Wivestad, afviste så sent som i sidste måned Manchester United-rygterne:

- Der er ikke noget om det. Det er ikke noget, vi hverken håber eller tror på, sagde Wivestad dengang i marts til tipsbladet.dk.