Der var ingen vinder i søndagens London-derby mellem Tottenham og Chelsea.

Men det burde der har været, mente de holds managere efter de 90 minutter – Mauricio Pocchetino og Jose Mourinho var bare uenige om, hvem der skulle have haft de tre point, hvis det ikke var endt 0-0.

Mauricio Pocchetino, Tottenham:

»Chelsea havde kun et skud på mål, og det var en god redning fra Hugo Lloris (Tottenham-målmand, red.). De gjorde ikke meget for at vinde kampen, og vi fortjente det mere. Vi forsøgte at vinde. Jeg tror, at Chelsea vil være glad for pointet. Det er mere vigtigt for dem end for os.«

Jose Mourinho, Chelsea:

»Jeg er mere end glad for præstationen. Jeg er glad for hele holdet, for det det var sæsonens bedste præstation mod et farligt hold.«

»Mine spillere gjorde alt for at udføre mine defensive ideer. Vi havde fin kontrol over kampen og havde de bedste chancer. Mit hold fortjente mere end et point.«

»Mit hold spiller som et hold igen, og vi har en bedre holdånd. Jeg glæder mig til fremtiden, hvor vi har tre kampe på Stamford Bridge i december og NManchester United og Leicester ude. Jeg tror, det bliver en god december.«