Dame N'Doye lagde sig i top på topscorerlisten, og FCK har igen fire point ned til FCN efter 2-0 over Sønderjyske.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dame N'Doye er alene i top på topscorelisten i Superligaen.

Det kom han søndag eftermiddag, da FCK hjemme vandt 2-0 over Sønderjyske.

Mestrenes senegalesiske stjerne steg til vejrs efter et indlæg, da der manglede otte minutter af første halvleg. Dame N'Doye satte pandebrasken på og sendte derved bolden forbi Sønderjyskes målmand, den tidligere FCK-keeper, Nathan Coe.

Dame N'Doye har med scoringen lavet 12 mål, og det er et mere end Gilberto Macena, der jo ikke kan lave flere, da AC Horsens har solgt ham til kinesisk fodbold.

Føringen var ikke ufortjent, for FCK havde et spillemæssigt overtag i første halvleg, selvom det var så som så med store chancer.

20 minutter ind i 2. halvleg blev det 2-0, da Lasse Vibe efter et frisparksindlæg var så uheldig, at han sendte bolden i eget mål.

Sønderjyske var ikke i stand til at svare igen på dette mål, og de må derfor for anden uge i træk tage turen fra Sjælland og hjem uden point i bagagen. I sidste uge tabte sønderjyderne 0-1 i Brøndby.

FCK har med sejren atter fire point ned til FCN, som lørdag vandt 1-0 ude over OB.

(Du kan se målene fra FCK-Sønderjyske ved at klikke på dette link)