Brøndby-spillerne tog her til formiddag til styrketræning uvidende om deres fremtid.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mens Brøndbys direktion fortsætter kampen for at lande en aftale med Spillerforeningen, ved spillertruppen stadig ikke, om de er købt eller solgt. Derfor fortsætter de ufortrødent træningen.

Sporten.dk har været til stede på Brøndby Stadion det meste af formiddagen og prøvede at få en kommentar fra spiller-truppen, der lidt før kl. 10.30 kom ud fra omklædningen for at tage til styrketræning.

Ved I noget om situationen?

- Vi har ingen kommentarer. Vi passer bare træningen, lød det kortfattet fra Jan Kristiansen, da han og resten af spillerne begav sig ud i stormvejret med kurs mod Idrættens Hus.

Som sporten.dk kunne fortælle torsdag morgen er lønnen ikke gået ind på spillernes bankbog. Det ville forsvarsspiller Anders Randrup dog ikke bekræfte.

- Ingen kommentarer, lød det, inden han hurtigt traskede videre i det nærmest symptomatiske stormvejr.

Selvom truppen prøvede at holde humøret oppe med sporadiske jokes, var det ikke overraskende tydeligt, at situationen påvirker spillerne. Det erkendte Randrups forsvars-kollega Martin Albrechtsen.

- Det er ikke sjovt.

Ifølge den officielle plan skal spillerne senere på dagen igennem endnu et træningspas. Indtil da fortsætter Spillerforeningen og Brøndby-direktør Tommy Håkansson forhandlingerne.