Den tidligere Barcelona- og Chelsea-spiller Eidur Gudjohnsen, som denne sommer også har trænet med i OB, er kommet til København med det formål at se vicemestrene an og måske skrive kontrakt.
- Det her er en helt anden historie end i OB. Jeg er kommet hertil med det henblik, om vi kan forhandle en kontrakt hjem. I OB var det noget spontant for mig, for jeg var i området, fordi min søn spillede ungdomslandskamp for Island, og det var mig, som gik til OB og spurgte, om det var ok, at jeg deltog i træningen for at holde min form. Men det var aldrig intentionen, at jeg skulle træne for en kontrakt, siger islandske Eidur Gudjohnsen.
- Jeg har ikke spillet i tre måneder, og det er godt for trænerne i FC København at se min fysiske form til træning. Og så kan vi tale bagefter, tilføjer angriberen, der efter sidste sæson sagde farvel til Club Brugge.
Det var klub nummer 13 for islændingen, der om små to uger fylder 36 år. Karrierens højdepunkter fandt sted i perioden 2000-2009, hvor han spillede i storklubberne Chelsea og Barcelona, men siden da er han blevet betegnelsen på en fodboldnomade, der ikke har været i den samme klub i to sæsoner i træk, og han har ingen af stederne nydt den store succes.
Gudjohnson forklarer dog, at han havde mulighed for at fortsætte i Belgien, lige som den nye indiske Superleague har smidt bud efter ham, men tanken om et pengefyldt eventyr uden for Europa er ikke noget, han overvejer lige nu.
- Jeg har haft nogle andre muligheder, men af familiære årsager er det for langt væk. Jeg vil gerne blive inden for Europa. Jeg kunne fortsætte i Belgien, og der har været snak om, at jeg skulle tage til Indien og spille dér, men det er ikke noget, der passer for mig lige i øjeblikket, forklarer Eidur Gudjohnson, som har sin kone og tre sønner boende i Spanien.
Derfor ligner det mere og mere, at han skal score mål i Superligaen, og Ståle Solbakken hilser sin prøvespiller velkommen.- Vi arbejder efter en fælles interesse for at se, om vi kan få glæde af hinanden i et år. Vi har ikke bundet os til noget. Eidur træner med os nu i nogle dage og spiller måske med i reserveholdskampen på mandag. Vi er ret åbne over for hinanden, siger den norske manager, der afviser, at pengepungen var tom mod transfervinduets lukning, og den transferfrie islænding derfor er er nødløsning.
- I transfervinduet havde vi mulighed for at købe mange, men vi fandt ikke den ønskede kvalitet på pladsen, og vi køber ikke spillere bare for at købe. Det, vi fandt, var ikke godt nok. Så simpelt er det. Vi havde midlerne til at hente endnu en spiller, men den store åbenbaring var der ikke, forklarer Ståle Solbakken.Og han kan få en velforberedt målsluger i truppen. Trods en karriere i hollandsk, engelsk, spansk, græsk, fransk og belgisk topfodbold har Eidur Gudjohnsen sat sig ind i dansk fodbold og de mindste hold.
- Selvfølgelig kender jeg Hobro. Jeg var i Danmark, da de slog Brøndby, og den kamp så jeg. Generelt ser niveauet ud til at være rimelig godt. Det ser ud til, at det er ret tæt, og der er ikke et hold, der virkelig skiller sig ud, lyder det fra angriberen, der ikke har spor imod at skulle bytte Xavi og Andrés Iniesta ud med spillere langt fra den europæiske top.
- Det er lang tid siden, at jeg spillede i Barcelona. Jeg har ikke lyst til at tale om min fortid. Jeg kan forstå, at det er interessant for nogle mennesker. Jeg er virkelig stolt over, hvad jeg har opnået i min karriere, men det er ikke noget, som jeg taler om hver dag. Jeg vil hellere tale om nu, og hvem jeg skal spille mod i weekenden. Der er lidt spørgsmålstegn i min karriere lige nu, men jeg er rolig og ser frem til min fodboldfremtid, forklarer islændingen, som ikke har ønsker om en halvårig kontrakt fra Ståle Solbakken:
- Hvis det skal op til mig, skal vi lave en aftale for resten af sæsonen, for jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg begynder på noget, så skal jeg også gøre det færdigt.
En kontrakt på et år er dog ikke ensbetydende med et karrierestop til næste sommer for den aldrende fodboldspiller.
- Som jeg har det nu, så fortsætter jeg flere år endnu. Den dag, hvor jeg føler, at mine ben er helt døde, og jeg ikke kan bevæge mig mere, dér stopper jeg. Det er omkring to og et halvt år siden, at jeg fik et dobbelt benbrud i mit højre ben, og jeg var ude i et halvt år, og dér blev jeg forelsket i fodbold igen.
- Da jeg ikke kunne komme til træning og se frem til kampene i weekenden, gik det op for mig, at jeg ikke var klar til at stoppe, og at fodbold gav mig det bedste liv og er det største privilegium. Jeg har haft perioder, hvor jeg har tænkt, at det var nok, men nu har jeg det komplet modsat.
