KØB PLUS!

Tidligere AaB-formand: Investeringer tog overhånd

Ole Mølgaard, der var formand i AaB A/S fra 2000-2005, ærgrer sig over nogle af de investeringer den nordjyske Superliga-klub har foretaget.

Han var formand i selskabet bag Superliga-klubben AaB A/S fra 2000 til 2005. Men først for nylig forlod Ole Mølgaard bestyrelsen. 

I et interview i dagens udgave af dagbladet Nordjyske tager Ole Mølgaard nu afstand til nogle af de investeringer, AaB A/S de seneste år har foretaget, og som har kostet virksomheden op mod en halv milliard kroner.
 
- For AaB’s vedkommende tog investeringerne overhånd, og det ærgrer mig blandt andet, at vi købte ejendommen på Hadsundvej og kom ind i nogle brancher, som vi organisatorisk ikke var gearet til. Desuden var Aalborg og Nordjylland ikke stor nok til, at vi kunne favne så bredt, som vi forsøgte, citeres Ole Møllgaard blandt andet for at sige.

Foruden ejendomme har AaB A/S de seneste år også investeret i sportsbutikker, event- og konferencevirksomhed.

Læs også: