Efter to et halvt år som træner i Brøndby IF tog Thomas Frank sit gode tøj og forlod vestegnsklubben onsdag d. 9 marts 2016.

Opsigelsen kom i kølvandet på den såkaldte 'Oscar-gate'. Jan Bach Andersen, formand og storaktionær i Brøndby, havde i gennem en periode brugt sin søns brugerprofil på et Bøndby-debatforum til at svine flere ansatte i Brøndby til, her i blandt træner Thomas Frank.

Opsigelsen ligger nu over et år tilbage, men Thomas Frank husker stadig, hvordan det var at stå midt i al dramaet. Det fortæller han i et interview med Canal 9.

»2016 glemmer jeg ikke sådan lige med det samme,« siger Thomas Frank og fortæller, at et stop var den eneste mulighed for ham.

Se hele interviewet her:

 
Vi har mødt som de første mødt Thomas Frank i London, og det er der kommet dette interessante indslag ud af. Han fortæller om sit nye liv, hvad han har af forventnigne til fremtiden, og så kommenterer han også på Oscar-gate.
Vis mere

»Det var ikke den måde, jeg havde forestillet mig, jeg skulle slutte i Brøndby. Det var surrealistisk, men omvendt var det også meget naturligt og nemt at tage beslutningen (om at stoppe, red.).«

»Jeg tror, når man oplever noget, som er så ekstremt, så er det naturligt, at man gør sig en masse tanker. Beslutningen som jeg tog, kunne aldrig være anderledes – et minut, 24 timer, fire måneder, ét år efter. Jeg har ikke været det mindste i tvivl,« siger han.

Efter Brøndby tog Thomas Frank et afbræk fra fodbolden, hvor han fik tanket ny energi. Herefter pakkede han kufferten og rejste til England og London, hvor han i dag fungerer i en rolle som assistenttræner i Championship-klubben Brentford.

Selvom det ikke var en køn afsked med Brøndby, så ligger Thomas Frank ikke søvnløs over det der skete - for hans vedkommende er det et overstået kapitel.

»Generelt gælder det i livet at se fremadrettet. Alle laver fejl og foretager mærkelige dispositioner i ens liv, og sådan er det. Jeg ser fremad og er kommet videre i mit liv,« siger Thomas Frank.