OB er uden angriberen Rasmus Festersen i eftermiddagens kamp i Superligaens kvalifikations.gruppespil mod Randers FC.

I aftes fødte hans kone en dreng, og da OB-træner Kent Nielsen vurderer, at hans tanker i øjeblikket drejer sig om mere familiære end fodboldmæssige emner, er Joan Simun Edmundsson og Anders K. Jacobsen foretrukket i angrebet i stedet.

Hos Randers FC er det overraskende, at man stiller i en 3-5-3 formation med Viktor Lundberg og Marvin Pourie i angrebet. Det var ventet, at træner Olafur Kristjansson i stedet havde givet spillere som Andreas Bruhn og Nikola Djurdic chancen.

Sidst de to hold mødtes - i tirsdags - vandt OB på hjemmebane i Odense 1-0. Her blev Frederik Tingager udvist. Han er derfor ude med karantæne i dagens kamp, hvor Randers med sejr kan sikre sin fortsatte Superliga-eksistens.

De to holds startopstillinger:

Randers FC (3-5-2): Hannes Halldrusson - Jonas Bager, Kasper Enghardt, Mads Agesen - Johnny Thomsen, Joel Allansson, Nicolai Poulsen, Kasper Fisker, Alexander Fischer - Marvin Pourie, Viktor Lundberg

OB (4-4-2): Sten Grytebust - Mikkel Desler, Kenneth Emil Petersen, Jeppe Tverskov, Jocob Barrett - Casper Nielsen, Izunna Uzochukwu, Jens Jakob Thomasen, Rasmus Jönsson - Anders K. Jacobsen, Joan Simun Edmundsson.

Kampen på BioNutria Park i Randers fløjtes i gang klokken 13.00 af dommer Sandi Putros.