Brøndbys spillertrup opfordrer klubbens fans til aldrig at invadere landets fodboldbaner igen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det endte så lykkeligt for Brøndbys fans og spillere. En sejr på 1-0 i pokalturneringens kvartfinale, hvor klubikonet Mike Jensen, der udover at spille sin sidste hjemmekamp inden kontraktudløb, også lavede kampens eneste mål. Og så var modstanderen ingen ringere end ærkerivalerne fra FC København.

Desværre ødelagde flere hundrede fans festen ved at løbe uopfordret på banen. Nogle fejrede sejren med spillerne, andre ville håne udeholdets fans.

Men det er ikke okay, står der i en meddeles fra Brøndbys spillertrup på klubbens hjemmeside:

- 'Vi er utrolig glade for den opbakning, vi oplevede i går ikke blot fra Sydsiden, men fra hele stadion. Det var en hård, men fed kamp at spille, og med tilskuernes fantastiske opbakning fik vi hevet en vigtig sejr i land.

Vi håber, at alle fans vil blive ved med at støtte os med masser af sang og stemning fra tribunerne.

Men vi ønsker også, at reglerne bliver overholdt.

Det er simpelthen for farligt, at banen bliver invaderet, som det skete i går. Desuden kan det få store konsekvenser for vores allesammens klub.

Selv om det skete i glæde over sejren, er det ikke i orden, og som samlet spillertrup tager vi afstand fra det og kan kun opfordre til, at det ikke gentager sig.

Med venlig hilsen, Brøndby IF's spillertrup'.