Kasper Hjulmand er i dag træner i FCN. Ståle Solbakken er i FCK.
Kasper Hjulmand er i dag træner i FCN. Ståle Solbakken er i FCK.

Ståle Solbakken er synonym med FC København i Superligaen. For Kasper Hjulmand er det FC Nordsjælland.

Men faktisk kunne de to trænerprofiler have været tætte kollegaer i samme klub i stedet for at være konkurrenter.

Det fortæller Ståle Solbakken i et interview med Canal9, der sendes søndag i forbindelse med Superliga-kampen mellem netop FCK og FCN.

»Det har vel været hemmeligt frem til nu, men vi har haft vores diskussioner omkring, om Kasper skulle komme til København og være en del af vores team i forhold til det at udvikle FC København som klub,« siger Ståle Solbakken i interviewet med Canal9.

Den norske træner har været i FCK i to omgange, fra 2006-11 og fra 2013 frem til i dag. Afbrudt af mislykkede udlandsophold.

På samme måde har Kasper Hjulmand været i FCN i to omgange, fra 2008-14 og fra 2015 og frem til i dag. Og også afbrudt af et mislykket udlandsophold.

Det var helt tilbage i begyndelsen af trænernes første perioder i klubberne, at der var ved at komme realitet bag snakken om et samarbejde mellem de to.

»Og så var der jo engang, inden du tog til FC Nordsjælland for første gang, hvor du var hjemme hos mig i familiens hus. Der diskuterede vi lidt, og der tror jeg, at det var tættere på. Der var det tæt på, men der var du kommet lidt for langt med FC Nordsjælland-projektet,« siger Ståle Solbakken henvendt til Kasper Hjulmand i Canal9-interviewet.

Men selv om det altså blev til noget med en fælles arbejdsgiver, så har de nuværende trænere i henholdsvis FCK og FCN bibeholdt en form kontakt, hvor de diskuterer spillet med den runde kugle.

23555235523

»Vi har diskuteret meget fodbold i forskellige sammenhænge, og når jeg har været uden arbejde, og han har været uden arbejde, så har vi haft mange dybe og gode samtaler om fodbold. Og også om andre ting i forhold til, at vi har levet med og uden familien. Eller det har jeg i hvert fald gjort, og Kasper skylder nok lidt på den konto,« siger Ståle Solbakken, der dog understreger, at trænerne ikke af den grund har udviklet et decideret venskab:

»Vi har diskuteret sådan nogle ting, uden at vi kender hinanden indgående, eller at vi kan betegne os som venner. Dertil har vi tilbragt for lidt tid sammen. Men jeg har stor respekt for Kasper som fagperson. Vi ser ens på en del ting – ja, faktisk på ganske mange ting. Nok også flere ting end det manden på gaden lige opfatter,« siger Ståle Solbakken.

Se hele dobbelt-interviewet med Ståle Solbakken og Kasper Hjulmand på Canal9 kl. 15.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook