Søren Larsen udsender på torsdag selvbiografien "Kampen". Her beskriver han blandt andet, hvordan han for øjnene af Brøndbys daværende direktør, Per Bjerregaard, deltog i stripshow.
Han nåede kun at spille én Superliga-kamp for Brøndby. Men det tør nok siges, at Søren Larsen alligevel nåede at gøre sig bemærket i klubben på den københavnske Vestegn.
I sin nye biografi, "Kampen", der udsendes på torsdag, beskriver Søren Larsen i kapitlet "Blågule erfaringer", hvordan han kom i unåde hos ledelsen.
Det var december i begyndelsen af det nye årtusinde og under den årlige julefrokost bliver den dengang 20-årige Søren Larsen tildelt prisen "Årets Briks", fordi han har været spillertruppens mest skadede.
I beruset tilstand bliver Søren Larsen efterfølgende hevet op på en stol i festlokalet.
Rundt om ham sidder holdkammeraterne, trænerstaben og klubledelsen med Per Bjerregaard i spidsen.
- Jeg må godt nok erkende, at det snurrer lidt, men jeg synes alligevel, at jeg er rimelig fattet, skriver Søren Larsen og fortsætter:
"Pludselig brager musikken ud gennem højtalerne, og døren går op nede for enden af lokalet. Ind kommer en storbarmet blondine slentrende i takt med musikkens inciterende beat.
Mine holdkammerater er ved at dø af grin, mens de hyler som ulve og hujer mit navn i takt.
Vist er hun ikke den smukkeste pige i verden, men hun kan sit kram, og jeg lader mig langsomt rive med, mens den forførende dans fortsætter. Min fuldskabs kådhed gør, at jeg også selv begynder at udstøde jublende hyl, efterhånden som tøjet ryger af blondinens krop. Til sidst sidder hun helt nøgen på mig med sine store struttende plastikbryster plantet i mit ansigt. Jeg får lov til at røre og er i det hele taget godt tilfreds. Mens stripperen stadig sidder på mig, råber jeg i min brandert over mod Per Bjerregaard:
- Tak for det, Brøndby! Tak for det! Tak for damen!
Bjerregaard reagerer ikke. Faktisk fortrækker han ikke en mine, ja, han lægger ikke engang an til et overbærende grin.
Her bør jeg nok stoppe op og falde lidt ned, men nej. Jeg hyler videre til bosserne:
- Det er fandme okay! Tak, Brøndby, fortsætter jeg, indtil brystbomben hopper af mit skød og tripper ud af lokalet igen."
Søren Larsen afslutter kapitlet med denne konklusion:
"Desværre er mit julestunt blot en af flere små dumme fejl, som er med til at gøre mig ringeagtet på direktionsgangen."
Søren Larsen, der nu er på kontrakt i AGF, har skrevet selvbiografien i samarbejde med Lasse Juncher.
Udover optrinnet i Brøndby fortæller Søren Larsen også om, hvordan fodboldlandsholdet har været et holdepunkt for ham, når alt andet er gået galt. Når han har været bænket uden skader, har han stædigt trænet selv for at være klar i det øjeblik, hvor Morten Olsen ringer og indkalder ham til landsholdstruppen.
