Sønderjyske må klare sig uden klubbens træner, Jakob Michelsen, i torsdagens Superliga-slag mod Randers FC. I stedet bliver det assistenten, Peter Enevoldsen, der styrer slagets gang.

For første gang nogensinde kan Sønderjyskes Superliga-hold vinde sølvmedaljer. Men i torsdagens vigtige kamp mod Randers FC må de klare sig uden træneren, Jakob Michelsen.

Det skriver jv.dk

Årsagen er, at Jakob Michelsens kone, Katrine, er ved at føde parrets første barn. Og det er trods alt en større og vigtigere oplevelse for Jakob Michelsen, der tidligere i denne sæson er blevet kåret til årets træner 2015.

Sønderjyske har inden kampen mod Randers FC et forspring til FC Midtjylland på tre point. Hvis Sønderjyske vinder, er sølvmedaljerne altså sikret, hvis FCM samtidig sætter point til mod AaB.

I modsat fald bliver det hele først afgjort i sidste runde på søndag.

Alle torsdagens kampe spilles kl. 20.00.