Silkeborg-profil færdig for i år

Thorbjørn Holst Rasmussen regner selv med, at problemerne i akillessenen holder ham ude i resten af 2012.

Superligaens bundprop, Silkeborg IF, må undvære en af sine vigtigste brikker i resten efteråret. 

Det er forsvarsstyrmand Thorbjørn Holst Rasmussen, som ikke regner med, at han får flere spilleminutter i de resterende fire kampe i dette års Superliga-program.

- Jeg fik en fibersprængning tidligere på efteråret, hvor jeg var ude og løbe en del lange ture for at holde formen ved lige. Det var ikke nogen god beslutning, for min akillessene har været helt skidt stort set lige siden, forklarer Thorbjørn Holst sine skavanker til Ekstra Bladet.

- Jeg skal have en indsprøjtning nu her, men jeg må nok indse, at det er slut for i år, fortsætter Silkeborg-anføreren. 
 
I søndags var det tydeligt, hvor meget forsvarsspilleren betyder for Silkeborg. Han måtte imod Brøndby gå ud midt i anden halvleg, og det kostede 1-0-føringen, da Brøndby scorede to sene mål.

Nederlaget på 1-2 kostede sidenhen træner Keld Bordinggaard jobbet som cheftræner, og erstatningen Viggo Jensen har altså allerede før sin første kamp mødt nye problemer.

Viggo Jensens premierekamp i sin tredje omgang som cheftræner i Silkeborg er lørdag ude mod Sønderjyske.  

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08