AaB-veteranen Thomas Augustinussen spiller i aften sin sidste Superliga-hjemmekamp

Stemmeføringen er lavmælt og ansigtsudtrykket alvorligt. Men AaBs 35-årige veteran Thomas Augustinussen lader sig ikke slå ud af nærgående spørgsmål, der vedrører det dybt personlige. I stedet for at gå i forsvarssituation svarer han beredvilligt.

»Siden min far begik selvmord (i januar 2013, red.) er min karriere kun gået nedad. Jeg ved ikke, om det var derfor, at jeg de efterfølgende måneder var ekstra hårdt ramt af skader. Sandheden er, at det var en barsk periode. Det kom som et chok for mig. Jeg vidste, min far havde det skidt. Men ikke så skidt. De sidste par sæsoner har ikke været mine bedste, og i denne har jeg kun fået sporadisk spilletid på førsteholdet,« siger Thomas Augustinussen.

BT møder ham på en café i hjertet af Aalborg over en kop kaffe. Anledningen er speciel. Efter 418 førsteholdskampe i AaB har han besluttet at lægge fodboldstøvlerne på hylden.

»Naturligvis ser jeg frem til at blive hyldet. Men det er også trist. Jeg har haft nogle fantastiske år i AaB. Heldigvis kan jeg også sige, at alle mine sportslige drømme med to mesterskaber, en pokaltitel og masser af Europa Cup-kampe er blevet opfyldt,« siger Thomas Augustinussen, der ikke lægger skjul på, at han i karrierens uigenkaldeligt sidste hjemmekamp i aften håber at få spilletid.

»Jeg vil godt mærke suset én gang til,« siger han før AaB’s duel mod FC Midtjylland.

Du vælger at reflektere over din fars selvmord. Hvorfor?

»Forhåbentlig kan min historie være med til at hjælpe andre, der er havnet i samme triste situation. Min åbenhed om den sorg, jeg dengang løb ind i, har været positiv terapi og været med til at hjælpe mig videre. I vores trup i AaB er der holdkammerater, der indimellem er løbet ind i problemer. Dem har jeg forsøgt at hjælpe gennem personlige samtaler,« siger Thomas Augustinussen.

Drømmejob

Og nu skal du så være deres chef som nyansat assistenttræner fra næste sæsons begyndelse. Hvorfor sagde du ja til det job, og ikke til det AaB først tilbød dig i deres salgsafdeling?

»At være assistenttræner i min hjerteklub er et drømmejob. Jeg har altid været holdspiller og føler, at jeg har masser af erfaring, som jeg kan bidrage med.«

Har du ambitioner som assistent eller som rigtig træner?

»Lige nu er jeg bare glad for, at AaB har givet mig chancen. Der er ingen tvivl om, at jeg har masser af ting, som jeg skal lære at udvikle. Nu vil jeg suge til mig af lærdom hos cheftræner Lars Søndergaard & co. Så må vi se, hvad tiden bringer.«

Kunne du finde på at skifte til en konkurrent, sådan som Brian Priske (fra FCM til FCK, red.) har gjort?

»Det er et hypotetisk spørgsmål. Men jeg har jo altid været AaBs mand og har svært ved at at se mig i andre danske klubber end denne. Så mit umiddelbare svar er nej.«

Hvem fortjener at overtage dit trøjenummer 9?

»Jeg håber, at den går videre til en angriber, der scorer flere mål end jeg gjorde (45, red.).«

Du indledte karrieren som angriber, men har siden enten spillet i forsvar eller på midtbanen. Hvilken plads har du foretrukket?

»Den defensive midtbane. Det er på den position, jeg har spillet bedst og været med til at opnå de bedste AaB-resultater.«

Laver du en biografi om din karriere?

»Jeg er blevet spurgt. Men så spændende synes jeg heller ikke, at min tid som fodboldspiller har været. Og vil en eventuel selvbiografi med mig overhovedet kunne sælges andre steder end i Nordjylland? Nu må vi se. Lige nu er det i hvert fald ikke aktuelt.«

Var det en fejltagelse, at du i 2009 skiftede fra AaB til Red Bull Salzburg?

»Det synes jeg ikke. De havde et godt hold, og jeg var trods alt med til at vinde det østrigske mesterskab. I de første tre-fire måneder dernede kørte tingene optimalt for mig. Men så blev jeg skadet og mistede min plads i startopstillingen. Undervejs havde jeg muligheden for at blive udlejet til Düsseldorf. Det kunne have forlænget mit udlandsophold. Men jeg fortryder ikke, at muligheden blev forpasset.«

Hvorfor fik du kun to A-landskampe for Danmark (VM-kval-kamp mod Sverige i 2009 og venskabskamp året før mod Polen)?

»Der var jo hård kamp om pladserne, og de to kampe, jeg fik, var som indskifter i stedet for blandt andre Christian Poulsen. Men lige efter jeg havde været med til at besejre Sverige, løb jeg ind i en langvarig skade, og kom ikke tilbage på helt samme spillemæssige niveau igen.«

Hvad er din karrieres største op- og nedture?

»Højdepunktet er det mesterskab, jeg som AaBer var med til at vinde i 2008. Op til gulderobringen sov jeg stort set ikke tre måneder i træk. Så ulidelig var spændingen. Til gengæld var nederlaget i pokalfinalen året efter mod FC København smerteligt. Det var min sidste kamp inden mit skifte til Salzburg og derfor præget af vemod.«

Grisehoved

Hvem har været den bedste/værste træner?

»Der er ikke én træner, jeg kan sige noget dårligt om. Alle har bidraget med noget positivt. Men det er Erik Hamrén, der har betydet mest for min karriere. Hans mandskabsbehandling var unik, og det var ham, der ’opfandt’ mig som defensiv midtbanespiller.«

Du er kendt for at lave practical jokes med holdkammeraterne; hvad er det mest opsigtsvækkende, du har fundet på?

»Sammen med Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Michael Jakobsen og Jacob Sørensen dannede jeg en lille klike. ’Aalborg-piraterne’ kaldte vi os. Vi lå i krig med flere af holdkammeraterne. Blandt andet har jeg været med til at lægge et hoved af en død gris i David Nielsens seng.«

Hvilke medspillere har du et særligt forhold til?

»Jeg er jævnaldrende med Rasmus Würtz og Kasper Risgård. Vi ses privat, og jeg har det ikke specielt skidt med, at det lige akkurat er dem, der har overtaget min plads.«

Hvilke modspillere har du haft et særligt forhold til?

»Jeg spillede på ungdomslandshold med Kristian Bak. Ham endte jeg i kampene mod FC Midtjylland ofte i direkte duel med under hjørnespark og fik lavet tre-fire mål.«

Hvem har været særligt sjov/irriterende at spille mod?

»AaBs kampe mod Brøndby, AGF og FC Midtjylland indeholdt altid lidt ekstra. I disse var især Stig Tøfting en spiller, man slog sig på.«

Hvis du kunne have ønsket dig en hvilken som helst spillers karriere, hvilken skulle det så have været?

»Barcelonas Lionel Messi fordi han har vundet alt og Newcastles Alan Shearer, fordi han var en rigtig klubmand.«

Er du nu den hurtigste knallert på havnen?

»Ha, ha. Det bliver jeg nok aldrig. Det var den nu afdøde journalist Jens Jørgen Brinch, der gav mig den karakteristik. Han ringede mig op bagefter og undskyldte. Men jeg har aldrig båret nag. I fodboldens verden giver og tager man som tingene kommer.«