Sejren over AGF var i den grad en lettelse for OB-spillerne.

OB havde inden kampen mod AGF ikke vundet en eneste kamp i Superligaen siden 14. august, men fredag lykkedes det så at vinde 2-1.

Samtidig var det ikke lykkedes at lave et eneste Superliga-mål i hele september, så det var ikke nogen helt almindelig sejr.

Det prægede da også stemningen i den fynske klub, som efter kampen lagde en video ud på klubbens Facebook-side:

»Vi har aldrig delt billeder fra omklædningsrummet efter en kamp. Og vi gør det heller ikke igen.Men i dag var noget helt specielt.At mærke hvordan klubben, byen og ikke mindst fansene bakkede os op før kampen, under kampen og efter kampen har rørt alle i og omkring truppen dybt, og selvom det guddødeme ikke altid var lige yndigt, så blev der kæmpet og fightet på og uden for banen,« lyder det i Facebook-opslaget, som du kan se herunder: