Danske Jens Jønsson kommer med til OL i Rio. Det bekræfter AGF på sin hjemmeside.

18 spillere er blevet udtaget til det kommende OL i Rio, men det er endnu ikke alle spillere, der officielt har fået bekræftet, at de rent faktisk må komme med til OL.

En af dem var Jens Jønsson, der nu har fået beskeden om, at han godt må pakke støvlerne i kufferten og tage med Niels Frederiksens OL-landshold til Rio.

Sportschef i AGF Jens Andersson har længe været i tvivl, om han skulle beholde Jönsson i klubben henover OL, men er kommet frem til, at det er den bedste beslutning.

»Som sportchef skal man både træffe svære og nemme beslutninger. Det her var en af de svære, og det har ene og alene været min beslutning at give Jens lov til at tage med til OL. Når alt gøres op, tror jeg, at det både vil komme Jens og klubben til gavn, at han får denne erfaring,« siger Jens Andersson på AGFs hjemmeside.

Jønsson var en af de medvirkende spillere til, at Danmark kvalificerede sig til OL gennem semifinalepladsen ved U21-EM sidste år.

Yussuf Poulsen er endnu en af de spillere, der endnu ikke har fået bekræftet, at han skal med til OL, selvom han er udtaget. Hans klub RB Leipzig har ikke afvist at lade ham tage med, men har ligeledes ikke bekræftet, at de vil slippe ham, blandt andet fordi to af Poulsens holdkammerater, Davie Selke og Lukas Klostermann, ligeledes er udtaget hold det tyske OL-landshold.

Det danske landshold spille åbningskampen i herrernes turnering mod Irak den 4. august. Således bliver danskerne de første mandlige atleter, der kommer i aktion i hele OL. De anadre hold i Danmarks pulje er Sydafrika og Brasilien.