- Rommedahl ikke på anstændigt niveau

Dennis Rommedahl underpræsterer i Brøndby, og leverer lige nu på et niveau, som ikke er anstændigt for en spiller med hans klasse, mener redaktør Flemming Fjeldgaard.

Brøndby-fans jublede, da Dennis Rommedahl skrev kontrakt med Brøndby sidste sommer. Begejstringen er dog dalet betydeligt siden, og på det seneste har den hurtige fløjspiller været udsat for kritik for sine præstationer i Brøndby.

Mandag sætter Berlingskes sportsredaktør, Flemming Fjeldgaard, Rommedahls spil under lup, og konklusionen er, at landsholdsspilleren leverer utilfredsstillende.

- Min fornemmelse er dén, at Rommedahl bare selv bidrager med alt, alt for lidt og ikke spiller på, hold nu fast, et anstændigt Superliga-niveau. Hans boldomgang er for ringe. Der er for mange fejl især med bold. Og han efterlader ret enkelt et indtryk af, at han ikke kan finde sit bedste spil herhjemme. Lige nu, skriver Flemming Fjeldgaard i sin klumme.

Baggrunden for redaktørens kritik bunder blandt andet i de tørre tal for Rommedahl i Brøndby. Statistikken viser, at Rommedahl har en pasningsprocent, som ligger under hans vanlige standard, og Rommedahl har fået rigeligt med muligheder, da Brøndby som oftest har forsøgt at opbygge angreb i hans side.

- Det er for lidt fra en landsholdsspiller, der spiller på et af rækkens mest boldkontrollerende hold. Det er også kritisabelt, når man ser, hvor meget Brøndby egentlig sætter Rommedahl i scene, skriver Fjeldgaard.

Klik her for at læse hele Flemming Fjeldgaards blog.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08