Jubelbrølet var et tegn på, at der var en tidligere kæledægge på vej ind på banen i Telia Parken for FC København. Decibelniveauet nåede minimum samme styrke, som da københavnerne bragte sig foran 1-0 mod Randers, men denne gang var det tiltænkt Christian Poulsen.
Den blonde midtbanemand fik sit comeback i FCK, og det var til en velkomst, som han selv var paf over, da han skulle til at løbe ind på banen.
- Jeg havde ikke lige forventet det, da jeg skulle ind. Det var hektisk, og jeg skulle bare ind og udfylde min rolle. Pludselig kunne jeg så bare høre, at lydniveauet steg. Der blev jeg lidt rørt, sagde Christian Poulsen efter kampen.
Christian Poulsen fik sin anden velkomst i Telia Parken, der, senest Poulsen var i FCK, ikke havde fået det kommercielle fornavn. Men de seneste par uger har også været hjemkomsten til træningsanlægget på Frederiksberg, hvor han i sin første tid trænede sammen med sin nuværende manager - Ståle Solbakken.
- Christian er allerede en kæmpe succes, uanset om han spiller ét minut mere. Jeg får lidt tårer i øjnene, for han er af den gamle skole og kommer på en gammel damecykel til træning. Han kommer først til træning og går sidst hjem. Han tager sig tid til alle. Han har fantastisk disciplin i træningen og er altid forberedt. Jeg tror, det er meget vigtigt for unge spillere at kigge på ham og se, hvordan han forbereder sig, siger Ståle Solbakken, der også ærgrede sig lidt over sin nye stjerne.
- Jeg er lidt ked af, at han ikke kunne få fingeren ud og skrive under med os inden transferdeadline. Jeg arbejdede hårdt med ham på den sidste aften, men der var han ikke klar. Det var noget, han skulle overveje nøje med familien.
Så op til Ståle og Mio
Christian Poulsen overvejede nøje, og til sidst gav han efter for Ståle Solbakkens pres. Dermed sagde han ja til endnu en gang at få en dagligdag med Solbakken, som han så op til, første gang han var i København.
- Dengang jeg kom til FCK, var han en af dem, jeg så rigtig meget op til. Jeg hus-ker både Ståle og Michael ’Mio’, som også stadig er i klubben. Det var de to ledere på holdet på det tidspunkt. Det var også to, som jeg snakkede en del med. Han var et af de forbilleder, jeg havde, og han gav også noget videre, siger Poulsen.
- Jeg kiggede meget på, hvad de gjorde, og prøvede at lære lidt af dem. Jeg husker mest den episode omkring Ståle, som var meget følelesesladet. Vi spillede på samme hold. Jeg var helt ung og kom fra ingenting, så det var ikke sådan, at han tog mig under sin vinge, siger Poulsen, mens Solbakken fortæller om det første møde:
- Jeg var i min karrieres efterår, og han kom som den unge dreng. Jeg er ked af, at jeg ikke nåede at spille mere sammen med ham. Vi nåede kun at spille en kamp sammen, og der førte AaB 1-0, da han kom ind og spillede mig fri, og jeg fik straffe. Det var de 25 minutter, vi fik sammen. Efter det har vi haft sporadisk kontakt. Vi har haft et godt forhold. Han var en af de få, der formåede at løbe fra mig rundt om Damhussøen. Desværre. Så måtte jeg erkende, at jeg var i slutningen af min karriere, siger Solbakken.
