Randers-træner kalder på arbejdsmoralen

Randers er Superligaens positive overraskelse. Træner Colin Todd har gode forårsfornemmelser.

Oprykkeren Randers FC gik på vinterferie som en af Superligaens store overraskelser. For det var vel de færreste, som før sæsonen ville have spået holdet

til at indtage ligaens femteplads. Men det gør Randers, når bolden igen ruller på de danske Superliga-stadions i begyndelsen af marts måned.

Og cheftræner Colin Todd frygter ikke, at holdet blot spillede over evne i sæsonens første halvdel.

- Men vi tager ingenting for givet. Forventningerne til os er højere nu, så vi skal bevare fødderne på jorden og gøre os fortjent til at fortsætte med at gøre fremskridt, siger han.

Det ellers set før, at oprykkerhold har tendens til at miste pusten henover foråret. Derfor bliver klassiske dyder som sammenhold og ydmyghed helt afgørende for Randers.

- Det bliver vigtigt, at spillerne husker på, hvordan vi er kommet hertil. Det er sket gennem høj arbejdsmoral og ved at kæmpe ekstremt hårdt for hinanden, siger Colin Todd.

Som forberedelse til forårspræmieren 3. marts ude mod Brøndby rejser Randers på træningslejr i Tyrkiet midt i februar. Her skal holdet møde FCNs ukrainske banemænd i Champions League Shakhtar Donetsk og Novi Pazar fra Serbien.

Og til den tid håber Colin Todd, at han har fået tilført en ny central midtbanespiller til Randers-truppen.

- Jeg synes, det vil være rimeligt at sige, at vi skal forstærke os på

midtbanen. Vi mister Tidiane Sane, så det er en position, som vi skal have styrket, siger Colin Todd.

Læs også: