Dario Dumic fortsætter karrieren i Holland.
Dario Dumic fortsætter karrieren i Holland. Foto: Liselotte Sabroe

Dario Dumic er færdig i Brøndby.

Superliga-klubben meddeler, at midterforsvareren med øjeblikkelig virkning er blevet udlejet til Nijmegen i hollandske Æresdivisionen.

Det sker for resten af foråret, til den 30. juni. Her udløber hans kontrakt samtidig med Brøndby, og han er herefter frit stillet til at finde en ny arbejdsgiver.

»Vi er yderst tilfredse med at have indgået en ganske fornuftig lejekontrakt for Dario for forårssæsonen. Dario er stadig en ung mand som skal lægge yderligere på sit spil for at indfri hans potentiale. Vi er sikre på, at Dario i NEC Nijmegen får muligheden for at udvikle sig yderligere, og da Dario selv har ønsket at gribe denne mulighed, så vil vi ikke stå i vejen for ham,« siger Troels Bech, sportsdirektør i Brøndby, i en pressemeddelelse.

johansson

Dario Dumic har spillet i Brøndby siden 2010. Det er i den periode blevet til 107 kampe og 3 mål.

Selv glæder han sig til karrierens andet udlandsophold, efter et par år i engelske Norwich som ungdomsspiller. Han afviser ikke, at han engang vender tilbage til Brøndby.

»Jeg er utrolig glad for aftalen med NEC Nijmegen, og jeg håber selvfølgelig at etablere mig hurtigt på holdet. Brøndby If er og vil altid være en del af mig, og jeg håber at vende tilbage til klubben en dag, når tidspunktet er rigtigt,« siger Dario Dumic.

hh

Om hvorfor der ’kun’ er tale om en lejeaftale og ikke et salg af den 23-årige midterforsvarer, forklarer Troels Bech til BT:

»Nu skal der jo være en køber før man kan sælge, så da NEC Nijmegen kom på banen og tilbød en økonomisk fin lejekontrakt, og Dario selv havde et stort ønske om at prøve muligheden af, så har vi valgt at slå til. Det frigiver samtidig en plads i vores trup og netop en mere trimmet trup er et af vores erklærede mål i dette transfervindue,« siger Troels Bech.

Dario Dumic spillede ni kampe – alle fra start – i løbet af Superligaens efterår. Det var halvdelen af Brøndbys kampe. I 2014-15-sæsonen spillede han med i 26 af 33 kampe.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook