For meget praktisk arbejde og alt for lidt sportsligt omgang får Poul Hansen til at forlade OB

Udadtil går det i OB. Klubben er efter et par sæsoners krise igen på vej tilbage til toppen af dansk fodbold, og i denne periode har Poul Hansen været med som sportsdirektør.

Men bare fordi det går godt, så er det ikke ensbetydende med, at arbejdslivet er fryd og gammen.

- Jobbet som sportsdirektør var ganske enkelt anderledes, end jeg havde forstillet mig. Det jeg er god til og interesserer mig for, det er det sportslige, og den del har fyldt for lidt. Det har handlet meget om økonomi og organisation, og det duer jeg altså ikke til. Slet ikke i længden, siger Poul Hansen til Sporten.dk.

- Jeg snakkede med Thomas Christensen (den administrerende direktør i OB, red.) om det før turneringen gik til vinterpause. Nu har jeg så haft noget tid fri for mig selv, hvor jeg har tænkt tingene godt igennem. Der kom jeg frem til, at det er det helt rigtige at stoppe. Det har absolut ikke været let, for det går jo godt i ligaen, og OB er inde i en god udvikling, men jeg er sgu for mere til fodbold en exelark, og så går det jo ikke at blive siddende, når det er det der er en stor del arbejdsbeskrivelsen i dag. Man skal brænde 180 procent for det, og det gør jeg ikke.

Hvad er dine planer for fremtiden?

- På den korte bane skal jeg agere konsulent i OB januar ud. Det er mere, hvis det skulle blive nødvendigt at afslutte nogle ting, som allerede er sat i gang. Men på den lange banen ved jeg endnu ikke så meget, siger Poul Hansen, der må tænkes at været et godt bud en tjans som fodboldekspert på en af landets Tv-stationer.