Nu er det officielt: Pione Sisto er blevet dansk statsborger, og han er dermed blive aktuel for Morten Olsen og det danske landshold.

Torsdag formddig har Folketinget haft tredjebehandling af lov om dansk indfødsret, og dermed er Sistos danske statsborgerskab omsider en realitet.

I første omgang skal FC Midtjylland-profilen på træningstur med U21-landsholdet til Tyrkiet i januar, der for nylig er blevet hædret som Efterårets spiller i Superligaen.

»Det er selvfølgelig dejligt, at det endelig er på plads. Det er noget, jeg har ventet længe på og set frem til i lang tid. Passet giver mulighed for at repræsentere Danmark, og det er et mål at komme til at spille for et dansk landshold,« siger Sisto til FC Midtjyllands hjemmeside.

»Nu får jeg mulighed for at komme med på den fantastiske tur med U21-landsholdet, og det glæder jeg mig meget til.«

Gruppeformand og næstformand for Venstre, Kristian Jensen, benytter på Twitter lejligheden til at ønske Pione Sisto velkommen:

»Værsgo Morten Olsen og @DanskBoldspil - og velkommen til Pione Sisto som dansk statsborger! #dkpol #fcm Nu vedtaget«.