»Har du set David Luiz spille? Jeg bliver bedre.«

Svaret kommer prompte, når Hasan Kurucay skal beskrive sig selv.

Han er 17 år og blandt dansk og tyrkisk fodbolds største talenter, så hans sammenligning med den brasilianske landsholdsforsvarer fra Paris Saint-Germain er ikke grebet ud af luften.

Det vender vi tilbage til, for selv om Hasan Kuracay er født i Danmark af tyrkiske forældre og opvokset i Vollsmose, kan hans fremtid i fodboldverdenen ligge både i Danmark og i Tyrkiet, selv om han allerede er fast mand på det tyrkiske U18-landshold.

Det er også i det berygtede og belastede boligområde i Odense, hvor Hasan Kurucay stadig bor, at interessen for det, han satser hele sit liv på, blev født. Fodbold – og kun fodbold.

»Jeg går ikke op i skole, og jeg går heller ikke i skole pt. Skolen har aldrig været det helt store for mig, fordi jeg har så meget fokus på fodbold, så jeg har valgt at tro på mit talent, og at jeg har evnerne til at slå igennem,« siger Hasan Kurucay.

Sverige har i verdensstjernen Zlatan Ibrahimovic også en spiller, der voksede op i en ghetto og satsede alt på fodbold. Den svenske landsholdsanfører har i sin selvbiografi, bestselleren ’Jeg er Zlatan Ibrahimovic’, fortalt, hvordan han sloges og stjal cykler på vej til træning i Malmö FF i sine unge dage, og på eget initiativ sammenligner Hasan Kurucay sig selv med PSG-spilleren.

»Jeg har ikke haft en normal opvækst. Lad mig sige det lige ud. Opvæksten har været svær, og jeg har ikke været den rolige dreng, som andre fodboldspillere har været. Jeg har ikke fundet mig i at blive talt ned til, så jeg har da været i slåskampe. Jeg har dog aldrig overfaldet nogen eller noget i den stil. Det er mere slåskampe i skolen som andre unge. Ikke for at sammenligne mig med nogen, men jeg er lidt ligesom Zlatan, kan man godt sige. Jeg har som ham stjålet flere cykler for at komme til træning, og jeg har da også været i kiosken og taget noget slik uden at betale for det. Jeg begyndte med at spille fodbold på streetbanen, og så begyndte jeg at spille i klubberne for sjov. Lige pludselig tog det fart, og så indså jeg, at jeg havde en chance,« siger Hasan Kurucay.

I ren Zlatan-stil står Hasan Kurucay da også ved, at han er anderledes.

»Hvad skal jeg sige? Jeg er typen, der lavede ballade i skolen. Jeg gik ikke i skole for at lære noget. Jeg var der for at hænge ud med drengene og få tiden til at gå, så jeg kunne komme til fodbold. Jeg har altid været klassens ballademager, der var ude på problemer. Det er ikke noget, jeg er flov over. Jeg er, som jeg er.«

Også i OB skiller han vandene. Klubben ved trods det åbenlyst store talent i Hasan Kurucay ikke, om den skal satse på ham, eller om temperamentet hos midterforsvareren er for stort til, at man kan tøjle det.

Derfor har han kontraktudløb til sommer, og han har fået de kommende tre måneder til at bevise, at det er slut med den hårde attitude.

»Jeg håber, at klubben kan se noget i mig og give mig en deltidskontrakt eller en fuldtidskontrakt. Jeg skal i hvert fald ikke begynde i skole igen. Det har mine forældre også accepteret, og det, der motiverer mig allermest, er, at jeg har lovet dem, at jeg med min første fuldtidsløn vil købe dem en rejse til Mekka. Det er en livsstil, jeg har valgt, og jeg kan ikke bare lægge den fra mig,« forklarer Hasan Kurucay, der ikke har en ny aftale med OB, men allerede nu har tiltrukket sig opmærksomhed fra de allerstørste klubber i Tyrkiet.

I vinter var han for anden gang på besøg i Istanbul-klubben Besiktas, der i forrige uge spillede foran 69.000 tilskuere på hjemmebane mod Club Brugge i Europa League.

»Første gang i Besiktas var det lidt overraskende. Jeg følte mig klar, men inderst inde kunne jeg mærke, at jeg ikke var det. Tiden var ikke kommet til en tur i udlandet. Faciliteterne var heller ikke gode nok første gang, og jeg boede et andet sted og trænede med U19-holdet i stedet for førsteholdet,« fortæller Hasan Kuracay.

»Anden gang kom jeg på førsteholdets træningsanlæg og trænede med U21-holdet. Dér var faciliteterne meget bedre, og der var sandsynligheden større for, at Besiktas ville have mig. Jeg havde spillet en god turnering med Tyrkiets U18-landshold, hvor Tyskland, Holland og Tjekkiet var med, og der var flere andre klubber, som henvendte sig til min agent,« fortsætter han.

Hasan Kuracay har dog intet imod at skulle blive i OB, hvis klubben ønsker at forlænge hans kontrakt.

»Jeg føler mig ikke klar til udlandet endnu, og klubben vil gerne satse på mig, hvis bare jeg får ændret min attitude. Jeg vil gerne give den ret i, at jeg nogle gange har en dårlig attitude, men jeg har også sagt, at jeg ikke kan lægge alt fra mig. I denne sæson har jeg kun fået to gule kort, hvor jeg i sidste sæson fik seks røde, så jeg er ved at få styr på det, og jeg slås ikke på banen mere. Og det er ikke noget med, at jeg siger ’fuck af’ til træneren, men hvis du behandler mig uretfærdigt, svarer jeg dig igen.«

Selv om Hasan Kurucay har haft dobbelt så mange møder med trænere og ledelsen som andre OB-spillere, vil han ikke gå på kompromis med, hvem han er.

»Jeg er, som jeg er, og de må tage mig, som jeg er. De kan ikke ændre mig alt for meget. Jeg er klubbens problembarn. Jeg er iskold. Det har måske givet mig nogle problemer og er grunden til, at jeg ikke har fået debut på Superliga-holdet endnu og kun har spillet i Reserveholdsligaen. Men jeg er god nok til Superligaen,« lyder det uden omsvøb.

Og hvorfor er det så, at Hasan Kurucay spiller på det tyrkiske ungdomslandshold og ikke det danske? 31. august bliver han 18 år. og det er først her, han kan blive dansk statsborger. Hidtil har han været en del af landsholdssamlingerne i DBU, men hver gang er hans navn strøget af den endelige trup-liste, fordi det danske pas mangler.

Men selv når han efter sommer bliver dansk statsborger, er det tvivlsomt, om han vil spille for sit fødeland.

»Der er mere ære i at spille for Tyrkiet end for Danmark. Det vil jeg hellere. Jeg brænder mere for Tyrkiet, end jeg gør for Danmark, men hvis jeg får tilbuddet om at stille op for Danmark før Tyrkiet, kan det sagtens være, at jeg siger ja,« siger han og forklarer:

»Hvis jeg skal vælge, hvilket land jeg er fra, vil jeg sige Danmark. Jeg er født og opvokset her og kan sproget ind og ud, og når jeg er dernede, er det ligesom at komme til et nyt land, men hjertet brænder mere for Tyrkiet,« lyder det fra OBs store talent.

Et talent, der har selvtilliden i orden. En selvtillid på størrelse med Zlatans og et talent, der ifølge ham selv vil gøre ham til en bedre spiller end David Luiz.

De to PSG-spillere er tilsammen handlet for mere end 1,5 milliarder kroner. Til sommer er Hasan Kurucay gratis.