En investorergruppe skyder 15-20 millioner kroner i FC Midtjylland i den kommende uge.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der har genem den seneste tid været sagt og skrevet meget om den dårlige økonomi i FC Midtjylland. Søndag kunne fodboldklubben så melde ud, at en række unavngivne investorer skyder 15-20 millioner kroner ind i klubben via et spillerinvesteringsselskab.

Investorergruppen investerer i seks spillere. Bestyrelsesformand Johnny Rune ønsker ikke at oplyse, hvilke spillere det drejer sig om, men fortæller, at listen med de seks spilleres navne endnu ikke ligger helt fast.

Med aftalen får FC Midtjylland nu en smule ro ovenpå en turbulent tid, hvor klubbens dårlige økonomi har været i fokus.

- Aftalen giver os ro til at arbejde langsigtet, siger Johnny Rune.

Den nye aftale har fået klubben til at justerer forventningerne til årets resultat fra at være minus 9-14 millioner til at være fra minus tre til plus tre millioner kroner.

På banen møder FC Midtjylland søndag Silkeborg IF i Superligaen.