Et nyt speciale viser, at effekten af en trænerfyring i Superligaen ikke kan måles på resultaterne alene.

Troels Bech blev fyret i OB, og Jesper Sørensen fik sparket i Silkeborg. Det er fyringerne i Superligaen i denne sæson, og selv om flere har været under pres som FC Vestsjællands Michael Hansen og Brøndbys Thomas Frank, ligner det ikke, at silkesnoren findes yderligere frem i indeværende sæson.

Og det er måske godt det samme. For trænerfyringer har sjældent den store effekt. Det viser et kandidatspeciale til topkarakter i økonomi fra Aarhus Universitet.

Specialet omhandlede effekten af en trænerfyring i Superligaen med statistik baseret på samtlige trænerfyringer i løbet af sæsonerne i ligaen fra 1991 frem til sommeren 2014.

»Resultatet er overraskende, idet trænerfyringer tit bliver forbundet med at have en positiv effekt på de efterfølgende resultater. Det er en populær udvej for en presset ledelse at afskedige cheftræneren, da den på den led kan lette trykket fra kritiske interessenter som fans, sponsorer og medier,« siger den nyuddannede økonom Alexander Tranberg, der står bag undersøgelsen af de mange fyringer i Superligaens historie og effekten heraf.

Typisk måles effekten af en trænerfyring i medierne på holdets pointhøst før og efter fyringen – altså om afløserens gennemsnitlige pointhøst er højere end den fyrede forgængers. Og naturligvis om det lykkes for afløseren at trække holdet i den retning, som omgivelserne forventer – eksempelvis væk fra bundstriden.

Har medierne indflydelse på en trænerfyring?

»Medierne har en tendens til at omtale en positiv ’chok-effekt’ af en trænerfyring, hvilket bør genovervejes, da begrebet ligner en skrøne. Mit studie og undersøgelse finder ingen positiv effekt af en trænerfyring, og det samme findes i tilsvarende undersøgelser med data fra andre ligaer. Man bør derfor være mere kritisk i forhold til fornuften i trænerfyringer. Såfremt en træner er kompetent og har et godt forhold til spillerne, bør medier, ledelse og fans overveje, om ikke man bør være lidt mere tålmodige, hvis resultaterne ikke flasker sig en periode,« forklarer Alexander Tranberg.

Hvis man udelukkende måler effekten af en trænerfyring på pointhøst før og efter en afskedigelse, kommer ledelsen ofte til at stå i et positivt lys. 78,7 procent af gangene har pointhøsten været højere efter fyringen, både hvis man ser på de kommende fem kampe og resten af sæsonen. Det vil dog være en fejl at konkludere en positiv trænerfyringseffekt alene på baggrund af så simpel en sammenligning. Form og kampprogram skal medregnes, siger Alexander Tranberg:

»Ulempen ved den type sammenligning er, at der hverken tages højde for, at kampprogrammet kan have betydning, hvis trænerfyringer foretages lige efter en periode med mange svære kampe, eller – hvad måske er mere væsentligt – at der ikke tages højde for formdyk. Det er de færreste hold, som er i stand til at præstere på samme høje niveau hele sæsonen.«

»Der vil for de fleste hold være perioder, hvor heldet svigter, og spillerne måske ikke rammer det højeste niveau. Trænerfyringer falder ofte i halen på disse formdyk, og derfor vil der komme en positiv effekt af trænerfyringer alene, da formdykket ikke varer evigt. Når form og kampprogram som faktorer indregnes, findes der ikke nogen statistisk stor effekt af en trænerfyring.«

Et konkret eksempel fra denne sæson er fyringen af Jesper Sørensen i Silkeborg. Midtjyderne høstede blot fire point i 17 kampe i 2014, men holdet har nu høstet ni point under Kim Poulsen i 12 kampe i 2015. En klar positiv trænerfyringseffekt, ville de fleste hævde, men kunne det ikke have gået tilsvarende under Jesper Sørensen?

En rimelig enkel indikator på et holds niveau er, hvor stor en andel af skud på mål, holdet har i de enkelte kampe. Silkeborg havde i efteråret 44 procent af skuddene på mål i hver enkelt kamp. I 2015 har holdet blot 34 og er klart dårligst på dette parameter.

Forskellen er effektivitet foran mål. I efteråret var Silkeborg ligaens mest uskarpe og scorede blot på 11 procent af holdets skud på mål, mens man i 2015 har scoret på 50 procent, hvilket er ekstremt i sammenligning med ligagennemsnittet på 26 procent.

Ofte bliver evnen til at skabe chancer og holde modstanderen fra muligheder anset for at være en klar indikation for holdets styrke, hvorimod effektivitet foran mål anses for at være konstant på tværs af klub og tid, og dermed mere et spørgsmål om held. Skal dette tolkes helt simpelt, er Silkeborg ikke blevet bedre i 2015, Tværtimod. Spillerne har blot fundet det held og den effektivitet foran kassen, som de intet havde af i efteråret.

FAKTA:FLERE STUDIER

Effektløsetrænerfyringer er ikke kun et dansk fænomen. Samme resultat er påvist i bl.a. Belgien og England.

Belgien:
En undersøgelse foretaget af universitetet i Gent af 8.392 belgiske divisionskampe fra landets tre bedste rækker viser, at de fleste hold, der præsterer under forventning i løbet af to måneder, fyrer deres trænere. De efterfølgende fire kampe viser i gennemsnit bedre præstationer og resultater. Men hold, der efter en tilsvarende sløj periode fastholder træneren, oplever et tilsvarende opsving i resultater. Konklusionen er, at en fyring af træneren sjældent gør en forskel på den lange bane.

England:
De engelske træneres interesseorganisation står bag en undersøgelse af fyringer i de engelske divisioner. Her er konklusionen, at en ny træner som regel oplever en periode med hvedebrødsdage og 2,5 point i snit i debuten. Men når hverdagen melder sig 12 kampe senere, bliver resultaterne ofte værre end med den forrige træner. Undersøgelsen fremhæver dog, at det af og til kan betale sig at gamble med henvisning til Tony Pulis, der sidste sæson i efteråret tog Crystal Palace fra en bundplacering med seks point til redning op til en slutplacering som nummer 15.