Da Esbjerg 6. december tabte til Sønderjyske og gik på vinterferie, havde klubbens største stjerne Nicki Bille kun været hos vestjyderne i lige godt fem måneder. Helt præcist 158 dage.

På den tid havde den københavnske fodboldspiller nået at score fem mål i 17 Superliga-kampe, hvilket var nok til at gøre ham til holdets topscorer, og det må siges at have været et godkendt første halvår for en spiller i en ny klub og anderledes omgivelser – langt fra den danske hovedstad, de franske bjergsider eller den spanske sol, som er steder, Nicki Bille ellers har færdedes.

Efter nederlaget til Sønderjyske rejste han da også vanen tro tilbage til København og sin familie, og forude ventede en måneds pause og afslapning, inden Nicki Bille skulle tilbage til den jyske vestkyst og opfylde det næste halve år af en tre-årig kontrakt.

En forholdsvis lang kontrakt, som Nicki Bille skrev under på i sommer, fordi han troede på succes i den blå-hvide trøje. Eller som han fortalte i et interview med BT – Esbjergs interesse for at skrive med ham var så udtalt, at han ikke var i tvivl om at skifte de franske stadioner og Evian ud med Blue Water Arena, og derfor afviste han blandt andet også Brøndby over telefonen ved forhandlingsbordet på samme stadion. Det var kærlighed ved første blik.

Men det bliver ikke til flere kampe for Esbjerg i denne omgang.

Onsdag brød parterne samarbejdet, da han blev solgt til de polske mestre, Lech Poznan. Esbjergs direktør, Søren Poulsen, har forklaret salget af Nicki Bille således:

»Som Nicki Billes ophold i EfB har udviklet sig, har vi ikke set nogen vej til et konstruktivt, fremtidigt samarbejde. Nicki fylder som type meget i en trup, og han har med sin kampvilje og ihærdighed erobret mange fanhjerter i tiden i EfB. Men både han og vi vurderer, at han ville blive vanskelig at integrere i det fællesskab, cheftræner Jonas Dal ønsker at skabe i superligatruppen,« siger direktøren på Esbjergs hjemmeside.

Dagen før skiftet kunne den lokale avis Jydske Vestkysten under overskriften ’den uundgåelige skilsmisse’ komme et dyk dybere ned i en forklaring på afskeden med Nicki Bille. Med anonyme kilder har avisen berettet om, at Nicki Billes selvforståelse havde en stor del af ansvaret for salget, og at spillertruppen ikke kunne håndtere en vanskelig kollega uden nogen form for selvindsigt over for pressen. Samtidig var holdkammeraterne utilfredse med, at Nicki Bille altid var at foretrække i startopstillingen, selv om han ’sjældent kæmpede sig op til blot at være den næstdårligste spiller i hverdagen’.

BT har som det første medie i Danmark interviewet Nicki Bille om, hvorfor han så hurtigt har afbrudt samarbejdet med Esbjerg, og hvad han tror, der ligger bag de ord, den danske klub og den lokale avis har sendt ham ud af døren med, og angriberen indrømmer, at forholdene uden for banen gjorde det vanskeligt for ham at blive en succes i det vestlige Jylland.

Nicki Bille fortæller nemlig nu åbent og ærligt, at han blev ramt af en depression, da han og hans tidligere modelkæreste Lykke May forlod hinanden i november.

»Jeg har haft en periode, hvor jeg har været rigtig ked af det og ikke været glad. Jeg blev faktisk ramt af en depression, da Lykke May og jeg gik fra hinanden, og det var bestemt hårdt for mig at miste hendes søn, som jeg så som min egen. Jeg er ellers en rigtig glad dreng og udadvendt, men jeg har bare haft en periode, hvor jeg har været meget indelukket. Det skyldes personlige problemer, og hvis det er at skabe problemer for klubben, så ved jeg ikke hvad. Det tager jeg ikke på min kappe,« siger Nicki Bille og fortsætter:

»Jeg vil sige det sådan, at jeg synes, det er utroligt strengt, at Esbjerg nu bruger imod mig, at jeg har fyldt for meget i omklædningsrummet og var vanskelig at integrere i et fællesskab. Jonas Dal kom ind i Esbjerg på et tidspunkt, hvor jeg nok var inde i min hårdeste periode i mit liv. Og hvis det at være ked af det er at skabe problemer, så o.k., så har jeg skabt problemer. Søren Poulsen ved godt, hvad jeg gik igennem. Han var dér, og han hjalp mig også på daværende tidspunkt,« siger Nicki Bille, der ikke er enig i Jyske Vestkystens artikel om, at han fik specialbehandling i Esbjerg og ikke gav sig fuldt ud til træning.

»Jeg har givet alt, hvad jeg kunne, hver evig eneste dag til træning og i kamp. Jeg synes, det er mærkeligt at skrive. Det må jeg ærligt indrømme, for jeg har altid været på holdkortet, og jeg kan ikke rigtigt nævne nogen præstationer, hvor jeg har været decideret dårlig, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle spille. Jeg var trods alt topscorer og afgørende i nogle kampe. Hvis der har været nogle holdkammerater, der har syntes noget forkert om mig, kan det godt skyldes, at kommunikationen har været dårlig. Det var ikke alle holdkammerater, der vidste, hvad der foregik i mit liv, og det varede i to måneder, før jeg kom oven på igen og følte mig stærk og med overskud.«

Er du ked af den afsked, du har fået med Esbjerg?

»Jeg er skuffet over, hvad de har sagt om mig. Altså, min kommunikation med Esbjerg har hele tiden været god. Jeg har ikke haft noget problem med nogen derude overhovedet. Så jeg var da ked af at læse de her ting om mig, og det har jeg da også skrevet til Søren Poulsen. Ud over de skriverier har jeg ikke haft nogen dårlig afsked med Esbjerg. Jeg synes, det er nogle enormt søde mennesker, der er derude med Niels Erik Søndergaard, Søren Poulsen og folk omkring klubben. Og jeg har været utroligt glad for at være der. Det har jeg virkelig. Jeg kom til Esbjerg og søgte stabilitet, men det blev alt andet end det. Det er pisseærgerligt.«

Samtidig med, at Nicki Bille har været igennem en depression, og Esbjerg-lykken begyndte at smuldre, er der dog ogsået sportsligt formål med, at han for 12. gang i karrieren har skiftet klub.

»Der er mange ting i det her skifte. Som alle kunne se, var jeg pisseglad for at komme til Esbjerg, men jeg må også være ærlig at sige, at da jeg kom til klubben, var det Niels Frederiksen, der var træner, og det var ham, der ville have mig. Dengang havde Esbjerg en fodboldfilosofi, der passede til mig med højt og aggressivt pres. Det er de kvaliteter, jeg også har. Fem måneder efter har der været tre trænere i Esbjerg, og med al respekt for Jonas Dals fodboldfilosofi er den anderledes, end min er.«

»Selvfølgelig skal der være et fællesskab, men det var lidt for meget i Esbjerg til min smag. Til sidst hang vores fodboldfilosofi bare ikke sammen, som den gjorde, da jeg kom. Ikke noget ondt ord om Jonas Dals fodboldfilosofi, og den skal han også have lov til at have, men jeg synes bare ikke, at jeg rigtigt kunne få mine kvaliteter frem med den måde, han ville spille på, hvor man hurtigt skal tilbage og stå, når man mister bolden. Jeg føler, at jeg har nogle gode kvaliteter i højt og aktivt pres. Jeg får selvtillid, når jeg er oppe at presse højt, og modstanderne sparker bolden ud over sidelinjen, og det kunne jeg desværre ikke få frem under Jonas Dal.«

»Alligevel var det slet ikke planen, at jeg skulle skifte, men da Lech Poznan kom, sagde jeg med det samme til min agent, at det skulle jeg. Jeg ville have det her step op i min karriere. Det er en kæmpe, kæmpe mulighed for mig at komme til denne her klub.«

»Lech Poznan er en klub, der vil vinde hver gang. De accepterer ikke at tabe, og en andenplads er ikke nok. De vil vinde titler, og jeg savner bare det med at spille om titler, som jeg gjorde i Rosenborg. Det føler jeg, at jeg kan gøre her med det enorme pres, der er. Man kan bare se på klubbens fans. Alle siger, at det er nogle af Europas bedste, og i sidste sæson havde de omkring 23.000 i snit på hjemmebane. De er så sindssyge, og det er lige noget for mig. Jeg elsker sådan noget, og de elsker folk, der kæmper røven ud af bukserne. Både klubben og jeg synes, at det her er det perfekte match,« forklarer Nicki Bille.

Han understreger, at tiden har læget sårene over bruddet med Lykke May, og at han er kommet stærkere ud på den anden side. Lykke May var ikke god for ham, efterrationaliserer Nicki Bille.

»Nu er jeg single, jeg har ikke nogen kæreste, som jeg skal tage mig af. Nu sagde jeg, at jeg var ked af det på et tidspunkt, men nu er jeg den mest lykkelige mand. Det bedste, der er sket for mig, er, at Lykke og jeg ikke er sammen. Det er det virkelig. Hun var ikke god for mig. Nu er jeg alene og kan fokusere udelukkende på fodbold. Jeg kan blive i klubben og træne ekstra. Jeg kan lære sproget, og jeg kan bruge min tid på at koncentrere mig om at spille fodbold. Jeg skal ikke tænke på, at jeg skal skynde mig hjem, fordi der er en dame derhjemme, der måske keder sig.«

»Når jeg tænker på mine bedste perioder som fodboldspiller, er det, når jeg ikke har haft en kæreste, og jeg bare kan fokusere på fodbold. Jeg skal blive en maskine nu. Jeg skal styrketræne og få min bedste periode. Jeg skal have noget ud af det her. Det mener jeg virkelig.«