Christian Keller er kommet unåde blandt holdkammeraterne, efter han er blevet kæreste med Jonas Borrings kone, som han ligger i skilsmisse med.
Christian Keller er kommet unåde blandt holdkammeraterne, efter han er blevet kæreste med Jonas Borrings kone, som han ligger i skilsmisse med. Foto: Henning Bagger

Det må stadig være træneren, der sætter holdet - ikke spillerne, fastslår Morten Bruun ovenpå de sidste dages ballade omkring trekantsdramaet mellem Christian Keller, Jonas Borring og dennes eks-kone. Derfor er Christian Keller snart tilbage i startopstillingen, forudser Morten Bruun, fodboldekspert hos 6eren og tidligere træner i Silkeborg og Sønderjyske.

Han har fuld forståelse for det dilemma, som har ramt Randers FC, hvor man på grund af et jalousidrama ikke har to af holdets bedste spillere til rådighed. Men han opfordrer samtidig ledelsen til at træde i karakter og finde en varig løsning hurtigst muligt.

dddd

»De kan dårligt leve videre med situationen, hvor to af deres bedste spillere i et eller andet omfang ikke er til rådighed på grund af noget, som ikke har med arbejdspladsen at gøre. De er nødt til at finde en løsning. Hvis Jonas Borring fastholder, at han ikke vil spille sammen med Christian Keller, så kan Randers jo ikke bruge ham - medmindre de skiller sig af med Christian Keller. Der findes jo nok ikke nogen rigtigt god løsning for Randers på denne her situation.«

Jonas Borring

Bruun forudser, at Jonas Borring snart er fortid i Randers, medmindre han ombestemmer sig i forhold til at træne og spille sammen med Keller.

»Jonas Borring har malet sig selv op i et hjørne. Men man har selvfølgelig også lov til at komme ud af et hjørne og sige 'jeg er selvfølgelig ked af det, jeg er sur, jeg er træt af livet og alt det her, men jeg kan godt se, at det løser ikke noget'. Ellers må han jo bede om at få sin kontrakt ophævet. Så er der nogle, som siger, at livet er uretfærdigt, men det er det bare nogle gange.«

fgfffffkeller

»Hvis han slet, slet ikke kan leve med synet af Christian Keller, så man han komme til Randers og sige 'kan vi finde ud af et eller andet'. Og så må man jo rive kontrakten i stykker, hvis Randers er indforstået med det. Der er ikke rigtigt noget alternativ, hvis spilleren fortsat holder fast i, at han ikke vil komme på arbejde.«

Bruun undrer sig over, at en gruppe spillere forud for søndagens kamp mod Brøndby tilsyneladende kunne diktere, at Keller ikke skulle med i truppen. Det kan ikke være rigtigt, medmindre der er andre forhold, som endnu ikke er blevet offentliggjort.

utrokvartet1

»Jeg tænker, at der må være noget, som vi ikke har fået at vide. Jeg synes, at det er en overreaktion, hvis det er rigtigt, at der er en håndfuld spillere, som har sagt, at de ikke vil spille mod Brøndby, hvis Christian Keller er med. Og det er derfor jeg siger, at der er noget, som vi ikke har fået at vide.«

»Hvis Randers ligger under for det, hvad så næste gang, der kommer fem spillere og siger, vi kan ikke lide ham derovre, og derfor vil vi ikke spille på søndag? Det er en farlig vej, hvis man begynder at ligge under for den slags som træner og som klub,« konstaterer Bruun og kalder det kontraktbrud, hvis spillere på en professionel kontrakt afviser at være med på grund af en anden spiller på holdet.

jonasogkira

»Du er på tynd is som fodboldklub, hvis du begynder at sætte dit hold efter hvem der kan lide hvem, og hvem der ikke kan lide hvem. Og det er det, der tilsyneladende er tilfældet. Så kan det da godt være, at man siger 'okay, Christian Keller, anfører skal du ikke være', men det er også en helt anderledes sanktion end at sige 'vi kan ikke spille med dig, fordi der er en håndfuld af dine holdkammerater, der ikke bryder sig om dig'.«

Bruun fastslår også, at man skal huske på, at Christian Keller ikke har begået noget ulovligt.

»Vi må fastholde, at Christian Kellers forbrydelse består i, at han er blevet forelsket. Han har ikke begået noget ulovligt overhovedet. Det har han bare ikke. Og det er ikke en rockerklub, det er en fodboldklub. Jeg skal bare ikke være dommer over nogetsomhelst, men jeg kan konstatere, at det, der er sket oppe i Randers, har jeg hørt om de første 100 gange på andre arbejdspladser, uden at der er folk, der har nedlagt arbejdet.«

Morten Bruun forventer også, at Christian Keller er tilbage i startopstillingen hos Randers. Hvis ikke i pokalkampen ude mod FCK på onsdag, så senest i søndagens hjemmekamp mod Viborg.

»Jeg tror bestemt ikke, at det vil fortsætte sådan. Tingene må normalisere sig. Sådan er det, tiden læger alle sår, og det vil den også gøre her. Mit bud er, at Christian Keller er tilbage i startopstillingen i weekenden. Han er ikke anfører, men han spiller fra start.«

BTs Superligaekspert Peter Sørensen er meget enig med Morten Bruun i, at Keller ikke har gjort noget ulovligt. Men til gengæld har han forståelse for, at holdkammeraterne nu har svært ved at spille sammen med den tidligere anfører:

»En fodboldklub er ikke bare en arbejdsplads. Der er et kodeks gældende, hvor man er afhængig af hinanden og regner med hinanden. Man leverer, og man blotter sig under den præmis, at det ved man også, at ens kammerater gør, og man har så at sige hinandens ryg. Og hvis det skrider, skrider fundamentet for, at man sammen kan præstere der, der forventes og forlanges.«

Læs mere her:

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook