KØB PLUS!

Men BIF-medarbejderne er glade

Brøndbys medarbejdere er glade for, at de er nået til en aftale med Brøndby, og at klubben har accepteret deres kontra-udspil

Brøndbys medarbejdere har oven på den udsendte fondsbørsmeddelelse udsendt en fælles pressemeddelelse, hvor de forklarer, at de er rigtig godt tilfredse med den indgåede lønaftale, som næsten alle medarbejdere har skrevet under på. Hvem der ikke har underskrevet aftalen, har de ikke meldt ud.

- Det er meget glædeligt og et stærkt signal, at vi medarbejdere over en bred kam har tiltrådt lønaftalen og dermed står sammen i en svær tid for klubben.

- Det har været en god proces, hvor vi som medarbejdergruppe har oplevet stærkt sammenhold, og hvor ledelsen har været lydhør over for vores forslag, hvilket har resulteret i en god aftale, der likviditetsmæssigt styrker klubben mere og samtidig stiller os medarbejdere bedre end det oprindelige aftaleudkast.

- Vi er glade for at kunne løfte vores del af byrden det næste stykke tid. Vi håber på stor opbakning fra alle øvrige interessenter - sponsorer, fans, aktionærer med flere - så Brøndby IF dels kan overleve i Superligaen og dels via en succesfuld aktieemission kan få tilført nødvendig kapital, skriver de i meddelelsen.

Medarbejderne gør det i meddelelsen desuden klart, at de glæder sig over, at Brøndbys ledelse var lydhør overfor det kontra-udspil de kom med oven på klubbens først forslåede lønplan.

tipsbladet.dk

Læs også: