Nicklas Helenius er utilfreds i AaB, hvor det ikker er blevet til meget spilletid i det forgangne efterår. Så nu spejder den tidligere Aston Villa-angriber efter en ny klub.

Og måske har han indstillet søgningen. For fodboldsitet bold.dk fortæller fredag, at den lange angriber har været på besøg i 2. bundesliga-klubben Paderborn, der har den tyske landsholdslegende Stefan Effenberg som cheftræner.

Helenius' agent, Mads Bach Lund, bekræfter besøget.

»Jeg kan bekræfte, vi er i kontakt med Paderborn, og det er en interessant mulighed. Men mere kan jeg ikke sige pt.«, siger Mads Bach Lund til bold.dk.

24-årige Helenius har to kampe for det danske landshold.

BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde.