Magnus Eriksson har aldrig fået spillet til at fungere i Brøndby. Nu kan han være fortid ifølge et svensk medie.

Det er Fotbolldirekt, der skriver nyheden. Angiveligt bliver Eriksson Djurgården-spiller, inden ugen er omme.

BT skrev allerede i vinter om, at Brøndby gerne ville sælge svenskeren. Her var der interesse fra Erikssons tidligere klub Malmö FF.

Men nu lader det til, at Djurgården vinder kampen om den 26-årige midtbanespiller, der kom til Brøndby sidste sommer. Brøndby købte ham i håbet om, at han kunne genfinde formen fra sin tid i Malmö FF, men niveauet har ikke været overbevisende, og det er også tvivlsomt om, hvorvidt svenskeren passer ind i den nye træner Alexander Zornigers spillestil.

Også IFK Nörrkoping har tidligere været ude efter Eriksson.

Han har desuden en fortid hos AIK og belgiske Gent. Her blev han solgt til kinesiske Guizhou, hvor Brøndby hentede ham i sommer.