To hurtige scoringer i anden halvleg blev afgørende, da FC Midtjylland søndag slog lokalrivalerne fra Silkeborg med 2-0 på hjemmebane i Alka Superligaen.

Med sæsonens første tre point kravler FCM op på en foreløbig niendeplads, mens Silkeborg må finde sig i at være ligaens bundprop.

FCM var spilstyrende i kampens indledning, og Paul Onuachu fik flere chancer for at bringe hjemmeholdet i front.

Efter en halv time satte Silkeborg-angriberen Gustaf Nilsson hovedet på et knaldhårdt indlæg fra højre side, men lejesvenden fra Brøndby headede over mål fra sin position i det lille felt.

 
Greko var hér, dér og allevegne, da han med tre assist var en afgørende faktor for, at SønderjyskE kunne slå AaB 4-1.
Vis mere

FCM-duoen med Rilwan Hasan og Rasmus Nissen var konstant farlige mod den kompakte Silkeborg-defensiv med deres kombinationsspil op ad højrekanten, hvilket resulterede i flere store chancer.

Tættest på var Gustav Wikheim fem minutter før pausen, da han dirigerede et fladt indlæg mod mål. Thomas Nørgaard i Silkeborg-målet fik dog afværget, og de to mandskaber kunne gå til pause med 0-0.

Seks minutter efter pausen kom FCM i front. Efter en dødbold slog Kian Hansen et indlæg og fandt Marc Dal Hende, der ved bageste stolpe sparkede hjemmeholdet i front med 1-0.

 
FC Nordsjælland og Brøndby dystede i en en fuldstændig fremragende kamp, hvor spillet bølgede frem og tilbage, og hvor Farum-klubben løb med sejren.
Vis mere

Fem minutter senere var Rilwan Hassan på spil på højrekanten, hvor han afdriblede sin modstander og sendte et perfekt indlæg ind til Paul Onuachu, der satte indersiden på og lukkede kampen med sin scoring til 2-0.

FCM skal i midtugen et smut til Polen, hvor mandskabet på torsdag møder Arka Gdynia i kvalifikationen til Europa League.

Silkeborg indvier på næste mandag byens nye stadion, når holdet tager imod AGF i Alka Superligaen.

BTs karakterer:

FC Midtjylland

Jesper Hansen 4

Rasmus Nissen 7

Kian Hansen 7

Markus Halsti 4

Marc Dal Hende 7

Tim Sparv 7

Rilwan Hassan (ud: 79. )10

Jakob Poulsen 7

Janus Drachmann 4

Gustav Wikheim (ud: 63.) 4

Paul Onuachu (ud: 74.) 7

(Snit: 6,2)

Simon Kroon (ind: 63.)7

Alexander Sørloth (ind: 74.)UB

Bozhidar Kraev (ind: 79.)UB

 

Silkeborg

Thomas Nørgaard 7

Jens Martin Gammelby 4

Dennis Flinta 02

Tobias Salquist 4

Gustav Dahl 02

Ibrahim Moro 4

Robert Skov 4

Casper Sloth (ud:61.) 00

Sammy Skytte (ud: 80. )4

Stephan Petersen (ud: 55. )00

Gustaf Nilsson 02

(Snit: 3,0)

Marc Rochester Sørensen (ind: 55.) 4

Davit Skhirtladze (ind: 61.) 02

Jeppe Okkels (ind: 80.) UB

 

Du kan læse herunder, hvordan det gik til minut-for-minut: