Michael Lumb træner med i AGF, mens han leder efter en ny arbejdsgiver.

Michael Lumbs kontrakt med den russiske storklub Zenit Skt. Petersborg er udløbet, og nu står den tidligere AGF'er uden kontrakt. Derfor holder han formen ved lige i sin gamle klub AGF, mens han fortsætter jagten på en ny klub.

- Michael står i øjeblikket uden en klub og har derfor spurgt, om han må deltage i træningen hos os. Det har vi naturligvis sagt ja til. Vi vi gerne hjælpe en af vores tidligere spillere til at holde formen ved lige, så han er bedst muligt forberedt, når en ny klub henvender sig. Indtil videre er planen, at Michael træner hos os resten af januar, siger sportschef Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.

Lumb fik aldrig gennembruddet i Zenit, hvor han siden skiftet fra Danmark til Rusland i 2010 er blevet udlejet til henholdsvis Feyenoord, AaB og Freiburg. Lumb står ellers noteret for 115 kampe for AGF.



tipsbladet.dk