Vælg dit Brøndby-drømmehold. Men du har kun 15 kroner til det.

Og da du skal bruge fem spillere denne lille øvelse/leg, som vi gerne vil udfordre dig i her op til søndagens store Superliga-brag mellem FC København og Brøndby, så er det ikke verdens nemmeste opgave. Spillerne i hver kategori koster nemlig 1 til 5 kroner, så der skal foretages nogle fravalg, som man nærmest kan få helt ondt i maven over.

Lidt om det udvalg af spillere, vi har givet dig til opgaven: Det er kun spillere, der har spillet i Superligaen. Prissætningen har BTs redaktion stået for, og den kan da diskuteres, men står ikke til at ændre. Vi har valgt at koge det ned til fem kategorier, så det bliver en vurdering af kernekompetencer frem for kvalitet på de enkelte positioner.

BT's fodboldredaktør, Morten Crone Sejersbøl, har også leget med og givet sit bud på et fem-mands-hold. Hans hold består af Lukas Hradecky (3 kr.), Marc Rieper (2 kr.), Andreas Jakobsson (2 kr.), Ole Bjur (3 kr.) og Ebbe Sand (5 kr.) Så er alle 15 kroner også brugt.

Scroll ned i bunden af artiklen for at komme med jeres eget bud på et hold til max 15 kr.

Morten Crone Sejersbøls begrundelse kan I se herunder:

- Mange gode målmænd. Hradecky har ikke samme ikonstatus som de andre, men et højt niveau. Ham er jeg meget tilfreds med.

- Marc Rieper var både på landshold, for Celtic og for Brøndby en klippestærk forsvarer. Brølstærk og med et godt hovedspil.

- Andreas Jakobsson var lidt af en åbenbaring, da han kom til Superligaen. Arbejdsom, men samtidig med en fin teknik, og med en rigtig positiv lederattitude.

- Ole Bjur... en af mine yndlingsspillere gennem tiden. Hvilken elegance, hvilket let løb, fremragende indlæg og temmelig mange mål.

- Ebbe Sand er den bedste angriber, Superligaen har set, og så er jeg vild med, at han som få har kunnet kombinere dræberinstinktet med arbejdsomhed og ydmyghed.

Herunder kan I komme med jeres bud. Vælg én spiller fra hver kategori. Den samlede pris må ikke overstige 15 kroner.