Brøndbys Michael Krohn-Dehli var tilfreds med pointdelingen i Parken, men ærgrede sig over brændte chancer.

- Selvfølgelig er vi lettet over at få point. Vi kan bruge alle point, sagde Michael Krohn-Dehli efter 1-1-kampen i aften mod FC København.

Samtidig kunne han dog ikke lade være med at tænke på de muligheder, han misbrugte. Først fyrede han en kanonkuglede mod FCK-målet, hvor Kim Christensen flot fik fistet bolden på overliggeren, og senerede kiksede han en dribling i en farlig situation i FCK-feltet.

- Jeg er da lidt ærgerlig. Vi havde chancer til mere. Men det er okay med 1-1, sagde han til TV3+.

Også Jens Stryger-Larsen var fint tilfreds med resultatet i en kamp, hvor han spillede en uvant position som venstre back.

Han glæder sig over, at smilet nu er tilbage i Brøndby.

- Det bliver da lidt sjovere at komme til træning i morgen, end hvis vi havde tabt.

FC Københavns Nicolai Jørgensen bragte hjemmeholdet foran, inden Clarence Goodson udlignede for Brøndby.