Der vil efter alt at dømme også blive spillet Superliga-fodbold i Aalborg efter sommerferien. Nordjysk investorgruppe forhandler med AaB om kapitaltilførsel.
Der er et tocifret millionbeløb på vej til Superligaklubben AaBs slunkne pengekasse.
Til bt.dk fortæller kilder, der er tæt på AaBs bestyrelse, at en investorgruppe med Brønderslev-virksomheden Cubic A/S’ direktør Jacob Møller Knudsen i spidsen, er parat til at lægge op mod 50 mio. kroner i den økonomisk betrængte klubs kasse.
Bliver planen om kapitaltilførsel realiseret, får AaB senere på foråret ingen problemer med at få tilladelsen til at spille i Superligaen godkendt af DBU’s licensudvalg. En ting, der mandag ellers blev stillet spørgsmålstegn ved, da AaB i en pressemeddelelse berettede, at man har hensat 17 mio. kroner i den verserende feriepengesag, og derfor kommer ud af seneste regnskabsår med et underskud på op mod 30 mio. kroner og en negativ egenkapital på 20-25 mio. kroner.
- Det har jeg ingen kommentarer til, siger Jacob Møller Knudsen, der sammen med den økonomisk velpolstrede Enggaard-gruppe så sent som i efteråret 2012 ydede AaB et lån på fem mio. kroner. En disposition som sidste år medførte, at Jacob Møller Knudsen, der nærer stor fodboldinteresse og engang har spillet Danmarksserie-fodbold i Aalborg Chang, fik sæde i AaBs bestyrelse i stedet for eks-formand Ole Mølgaard.
AaB-direktør Stephan Schors ønsker heller ikke at kommentere historien.
- Jeg har i øjeblikket ingen kommentarer til mulige beløbsstørrelser eller til, hvem vi taler med. Men det er korrekt, at vi har en snak med en investorgruppe. Jeg er fortrøstningsfuld omkring AaBs fremtid, men erkender, at situationen i AaB er alvorlig, siger Stephan Schors og tilføjer:
- Der er mange ting, der skal på plads. Jeg håber, det lykkes inden for de næste par måneder. Vi håber på en langsigtet løsning. Men slår tingene fejl, har vi også en ’Plan B’.
AaBs bestyrelsesformand, Finn V. Nielsen, vil ikke bekræfte, at man har forhandlet med investorer.
- Jeg henholder mig til de oplysninger, vi har sendt til Fondsbørsen, siger Finn V. Nielsen.
AaBs regnskab bliver efter planen offentliggjort tirsdag 11. marts. Det synes dog usandsynligt, at klubben allerede denne dag kan offentliggøre detaljerne omkring kapitaltilførslen.
Siden AaB i 2008 efter Champions League-deltagelse leverede et overskud på 31,8 mio. kroner, har man de efterfølgende fem regnskabsår genereret et samlet underskud på over 200 mio. kroner. Og alt i alt har AaB siden introduktionen på Fondsbørsen i 1998 haft underskud på en kvart millard kroner. Kun i tre af 16 år har der været overskud på bundlinjen.
Ifølge sportsøkonomen Jesper Jørgensen fra det danske revisionsfirma Deloitte demonstrerer dette, at AaBs satsning på andet end fodbold har slået fejl.
Især én person bliver der skudt med skarpt mod: Per Søndergaard!
Det var i hans periode som bestyrelsesmedlem og senere formand - 2002 til 2010 - at AaB inspireret af aktiviteterne hos Superliga-kollegerne fra FC København gik fra at være en succesrig fodboldklub med store Champions League-indtægter til at være en flerstrenget eventvirksomhed med ejendomssalg som sidebeskæftigelse.
Især sidstnævnte har medført store økonomiske problemer for AaB.
Da Per Søndergaard både var formand i AaB og bestyrelsesmedlem i ejendoms-udviklingsfirmaet TK Development, blev en handel med en ejendom i den østlige del af Aalborg mellem de to parter aftalt til et astronomisk millionbeløb. Efterfølgende opstod finanskrisen, hvorefter salgsværdien blev markant forringet.
- Der er ingen idé i som fodboldklub at investere i ejendomme, hotel- og konferencevirksomhed, sportsbutikker samt håndbold og ishockey, siger Jesper Jørgensen, der siger, at det lyder fornuftigt, at AaB søger investorer, der kan lægge op mod 50 mio. kroner i kassen.
- AaB har i øjeblikket en negativ egenkapital på knap 25 mio. kroner. Dette hul skal lukkes. Desuden skal man have penge til den fremtidige drift. Det vil være nok for AaB at skaffe 40 mio. kroner, vurderer Jesper Jørgensen, der ikke tror, at AaB går konkurs og dermed indstiller sine aktiviteter i dansk fodbolds bedste række.
- I det nordjyske er der mange, der elsker AaB så meget, at de er klar til at lukke de økonomiske huller. Jeg kan ikke forestille mig, at klubben tvinges til at trække sit hold i Superligaen. Lukning er utænkeligt. Hvis det sker, er der nogle, der har tabt sutten. Ud af det jeg kan se, er AaB ved at have skåret sine dårligdomme væk. Når feriepengesagen bliver afsluttet, vil oprydningen efter de fejlslagne investeringer samtidig være tilendebragt. Så har AaB kun fodbolden tilbage. Og den genererer pæne overskud, siger Jesper Jørgensen.
Det bekræfter Stephan Schors.
- Vores fodboldforretning og talentudvikling realiserede i 2013 et overskud på mellem seks og 11 mio. kroner, siger han.
Heller ikke i Spillerforeningen, der kører feriesagen mod AaB, forventer man, at Aalborg-klubben trækker sig ud af Superligaen.
- Man kan selvfølgelig aldrig sige aldrig. Men som jeg vurderer AaB, vil en lukning være meget mærkelig. Der er kvalitet i det, de går og laver på og uden for banen i øjeblikket. Selvfølgelig skal spillerne have udbetalt det, de har tilgode. Men det er ikke i vores interesse, at en topklub må lukke. Derfor vil vi se åbent på, at AaB får en afdragsordning, hvis dette på nogen måde er løsningen, siger Mads Øland, der er direktør i Spillerforeningen.
AaBs økonomiske problemer er også blevet bemærket på Fondsbørsen.
I timerne efter man mandag fortalte, at hensættelses-beløbet i feriepengesagen var steget fra tre til 17 millioner kroner, og samtidig slog fast, at underskuddet i 2013 var opjusteret fra intervallet 5-10 mio. kroner til 25-30 mio. kroner, faldt aktien knap 20 procent.
- Sådanne fald er set før. Men i AaB-aktiens tilfælde skal der heller ikke så meget til. I forvejen er den ikke særligt meget værd, siger Jesper Jørgensen.
De første, der købte AaB-aktier 11. september 1998, fik den til kurs 216,00. I går middag kunne den købes til kurs 1,57.
