Karim Zaza skifter fra AaB til FC Hjørring i 1. division.

Karim Zaza skifter til FC Hjørring i den næstbedste danske række.

-  Jeg havde jo givet udtryk til alle omkring mig, at jeg ikke ville have noget imod at spille 1. division. Og så kom jeg i dialog med FC Hjørring for 14 dage siden, siger Karim Zaza til nordjyske.dk

Karim Zaza fik ikke kontrakten forlænget i AaB, der i stedet har valgt at lade unge Nicolai Larsen vogte buret.

36-årige Zaza skal i FC Hjørring konkurrere med den hidtidige målmand, Jesper Weinkouff, om spilletid

Karim Zaza begyndte karrieren som ungdomsspiller i Brøndby, men han fortsatte i FC København som senior. Her lykkedes det aldrig for alvor for målmanden at bryde igennem, men det gjorde det til gengæld i OB, hvor han to år i træk blev kåret til Superligaens bedste målmand.

Karim Zaza har siden repræsenteret Brøndby, som han blev mester med i 2005, Rot-Weiss Essen og AaB, hvor han var med til at spille Champions League og UEFA Cup. Desuden har han spillet fem landskampe for Marokko.

Kontrakten med FC Hjørring er et-årig.