Ståle Solbakken skulle angiveligt være meget tæt på at hente sin første spiller siden hjemkomsten til FC København. Det drejer sig om en gammel kending.

Solbakkens tidligere klub Wolverhampton skriver på sin twitter-profil, at FC København lejer forsvarsspilleren Georg Margreitter for resten af sæsonen. Ikke en spiller, der på noget tidspunkt har været et varmt navn på rygtebørsen.

Det var nordmanden, der i 2012 hentede den den 24-årige østrigske midterforsvarer til det engelske. Knap 4 mio. kr. fik Austria Vienna dengang for Margreitter.

LÆS OGSÅ: Følg LIVE-bloggen og få styr på transfervinduets udvikling

Han slog dog aldrig igennem i Wolverhampton og står kun noteret for én officiel kamp for de engelske ulve.

FC København har endnu ikke offentliggjort lejeaftalen på deres hjemmesiden, men mon ikke det kun er et spørgsmål om tid.



Det bliver nok ikke den sidste handel, vi ser  i København i dag. FC København skulle således været nået til enighed med Daniel Braaten om vilkårene for en et-årig aftale. Han ventes også offentliggjort senere.

størstetransfers