Johan Absalonsens præstationer er ikke prisen værd, mener Horsens.

Det bliver et kortvarigt samarbejde mellem Horsens og den FC København-ejet angriber Johan Absalonsen.

Horsens vil ikke honorere den krølhåret offensivspiller med en permanent kontrakt, og derfor må spilleren vende retur til hovedstaden efter kun et halvt år i Jylland.

- Vi har meddelt både Johan Absalonsen og FC København, at vi ikke vil købe ham fri. Det er en helhedsbetragtning, der gør, at vi siger nej, siger sportsdirektør i Horsens, Jesper Hansen, til Horsens Folkeblad.

Til det lokale medie forklarer Jesper Hansen yderligere, at Johan Absalonsens navn endnu ikke er fuldstændig strøget af listen over emner til holdet. Lige nu må vejene dog skilles. 
 
- Når vi kigger på Johan Absalonsens præstationer på vores hold kontra den løn, vi skulle betale, og salgssummen til FC København, har vi valgt at sige fra, fortsætter Jesper Hansen.

Klubben bedyrer samtidig, at den vil hente en anden angriber, hvis ikke prisen på Johan Absalonsen ryger ned.