En lille, hård kerne af hooligans, der sympatiserer med Brøndby og FC København, skubber lige nu til fodboldvoldens grænser. Med alliancer i udlandet i den ene hånd og et æreskodeks i den anden, har de fået politiet i fuldt beredskab
Det bulderkoger i landets mest hårdkogte fodboldmiljøer. Klimaet mellem de mest voldelige fraktioner af FC Københavns og Brøndbys tilhængerbagland oser af spændinger. Søndag fik det flere gange dramatiske følger. Blandt andet på skadestuen på Hvidovre Hospital midt mellem læger, sygeplejersker og uskyldige patienter. Men gryden er stadig på blusset.
Det er ingen hemmelighed, at tilhængerne af Danmarks to største og mest populære klubber ikke er på hverken kram eller håndtryk. Men bevæger man sig ud i yderkanten af de to fangrupperinger, bliver kropskontakten til gengæld særdeles korporlig.
Søndag kom det først til et voldeligt sammenstød ved Brøndby-grupperingen Alphas klubhus på Hesselager i den københavnske forstad. Her overfaldt 15-20 FCK-sympatisører iklædt masker og med køller mellem hænderne en større gruppe Brøndby-tilhængere med flere tilskadekomne til følge. Modsat normalen var sammenstødet ikke aftalt og planlagt på forhånd.
Overfaldet har udløst en lavine af vold, forsøg på vold og stor elektrisk spænding. Angrebet fik de mest yderligtgående segmenter af Brøndbys tilhængere til at sværge hævn, og senere søndag blev en FC København-tilhænger overfaldet af 20-30 Brøndby-sympatisører på skadestuen på Hvidovre Hospital.
Tre Brøndby-tilhængere havde spottet og genkendt FCK-support-eren fra overfaldet på Hesselager og tilkaldte herefter forstærkning. FCK-tilhængeren blev dog reddet og skjult af skadestuens personale, inden det gik helt galt.
Dermed forblev hævntørsten intakt, og en voldelig søndag sluttede derfor først, da adskillige Brøndby-tilhængere sidst på aftenen forsøgte at borde et DSB-tog fyldt med de FCK-tilhængere, der havde overværet københavnernes kamp i Horsens 250 kilometer fra hovedstaden. Politiet fik dog forhindret endnu et offentligt sammenstød.
I kølvandet på den blodige søndag har spændingerne nu nået bristepunktet i det, der kan betegnes som det københavnske hooligan-miljø. De mest rabiate tilhængere af Brøndby og FC København er blevet mere aggressive, og sammenstødene sidste weekend har blot smidt mere benzin på bålet,« fortæller Mogens Lauridsen, politiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, til BT.
»Det virker, som om der er sket en konfliktoptrapning. Især i forhold til FC Københavns fans. Men vi så det også, da Hertha Berlin var på besøg i Brøndby i august, og da de angreb os ret voldsomt i april. Så der er meget, der taler for, at den lidt mere rabiate del af fansene er blevet mere voldelige i løbet af det sidste års tid eller to,« siger Mogens Lauridsen om de voldelige Brøndby-grupperinger.
Hans fokuspunkt er først og fremmest fodboldbøllerne med blå-gul sympati. Men samme analyse kommer fra kollegaen hos Københavns Politi, Henrik Møller Jakobsen, der holder snor i FC Københavns mest hårdkogte typer.
»Der er ingen forklaring på, hvorfor volden topper netop nu. Men vi er i dialog med FC Københavns fangrupperinger omkring det,« erklærer vicepolitiinspektøren.
Der findes yderligtgående fodboldbøller omkring flere Superliga-klubber, men miljøet omkring FC København og Brøndby er med afstand det største, hårdeste og mest voldelige. Det er ikke de to klubbers almindelige fans, der slås. De store masser af fredelige Brøndby- og FCK-supportere, der antalsmæssigt er klart dominerende, lider i stedet under de ødelæggelser, nogle få grupper hooligans forvolder langt fra Fenerbahce-hilsner, fadøl og fællessang på det øverste trin af fodboldens voldsstige.
»Det er heldigvis ikke vold, der kendetegner fodboldfanmiljøet. Det er en lille, hård kerne, som er opsat på de her ting og derfor står for al balladen,« konstaterer Thomas Kristensen, talsmand for Rigspolitiet, der har en speciel enhed med fokus på netop fodboldvold.
Hvor omfattende den lille, hårde kerne er i hver klub, er svært at svare på, for grupperingerne er ikke centraliserede. Nogle er mere officielle end andre, og der findes angiveligt flere mere eller mindre løst funderede undergrupperinger og ’hangarounds’. Men antallet rammer ikke flere hundrede.
Netop undergrupperingerne og de såkaldte ’hangarounds’ regner politiet som de farligste i et miljø, hvor et stramt æreskodeks hersker og ’omertaen’ – tavshedens lov – henviser politiet til et ofte uforudsigeligt og uigennemsigtigt mørke.
»Den del af fanmiljøet er ekstremt lukket. Den har ingen interesse i, at vi skal vide noget. Derfor er det ekstremt svært at få valide efterretninger om, hvad der foregår. Det lykkes en gang imellem, men det er også ofte, at det ikke lykkes,« fortæller Mogens Lauridsen fra Københavns Vestegns Politi.
Ikke engang de sårede og tilskadekomne i de mange indbyrdes slåskampe kan politiet gøre rede for. I hovedstadsområdets hooliganmiljø er frygten for og modstanden mod at lande i registret så stor, at der skal meget til, før skadestuerne og sygehusene involveres i opgørene.
»Vi ved ofte ikke, hvor mange der er kommet til skade. For medmindre det er meget alvorligt, er det bestemt ikke altid, de tager på hospitalet,« forklarer Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politi.
Det ændrede sig imidlertid sidste weekend, da opgørene mellem FC Københavns og Brøndbys fodboldbøller rykkede væk fra de private steder, de som oftest foregår, og ud i offentligheden. Netop det faktum tolker politiet som endnu et tegn på en øget aggressivitet i miljøet, hvor kodekset blandt de krigslystne hooligans ellers indikerer, at uskyldige ikke involveres, og at det hele foregår under politiets radar
»De her grupperinger vil slås med hinanden. Heldigvis er det ikke noget, hvor den almindelige fodboldtilskuer normalt kommer i klemme,« siger Thomas Kristensen fra Rigspolitiet.
Derfor er parkeringspladser, skovbryn og rastepladser oftest skueplads for slagene, der ikke nødvendigvis finder sted i forbindelse med en fodboldkamp. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen, at de voldelige opgør de to klubbers tilhængere imellem rykker væk fra kampene. Både geografisk og tidsmæssigt. Her spiller tilhængernes kodeks en stor rolle, men der er også en mere praktisk årsag. En del af fodboldbøllerne er i karantæne og må ikke nærme sig et stadion, fordi de står i politiets hooliganregister på ryggen af tidligere registrerede forseelser.
»Aktuelt set har vi 54, der er registeret med karantæne. De må ikke komme i en radius af tre kilometer fra stadion. Det er også med til at rykke tingene væk fra stadion og den almindelige fodboldtilskuer i et eller andet omfang. Men vi oplever, at de her grupperinger, som er ganske få grupperinger tilknyttet ganske få fodboldklubber, er meget opsatte på at slås, og det gør det svært for politiet at være det rigtige sted,« fastslår Thomas Kristensen.
Politiet har i det hele taget en uoverskuelig opgave mellem handskerne. Når sammenstødene mellem FC Københavns og Brøndbys hooligans ikke kan afgrænses til de to klubbers indbyrdes opgør og i stedet finder sted når som helst og hvor som helst, besværliggøres forebyggelsesarbejdet dramatisk.
Ordensmagten tager derfor også øjeblikkets store spændinger særdeles alvorligt. Det blev senest tydeliggjort torsdag aften i Lyngby, hvor politiet var massivt til stede, da hjemmeholdet tog imod Brøndby.
Tilstedeværelsen skyldtes dog ikke frygten for sammenstød mellem tilhængerne af de to hold på banen. I stedet havde politiet fået nys om, at FC Københavns hooligans ville dukke op mellem Brøndbys tilhængere.
»Der har været nogle spændinger i miljøet, og de forhold dimensionerede vi efter. Efterretningerne viste, at vi kunne forvente tilhængere af FC København, men vi har ikke set dem,« sagde indsatsleder ved Nordsjællands Politi, Peter Olesen, torsdag aften til BT.
BT fik torsdag eftermiddag samme tip. Men heri fremgik det, at de københavnske hooligans – der altså ikke dukkede op – ville have udenlandsk forstærkning med sig til det opgør, hvor de rent logisk intet havde at gøre.
Både FC Københavns og Brøndbys mest voldelige tilhængere har således allierede i udlandet. Og de taler ikke bare sammen. De hjælper hinanden på kryds og tværs i voldelige sammenstød mod diverse rivaliserende grupper. FC Københavns hooligans har allierede i Helsingborg, Hamborg og flere andre steder i Europa, mens Brøndby-bøllernes bedste ven i nøden er de hårdeste tilhængere fra den tyske storklub Borussia Dortmund.
De danske hooligans rejser derfor udenlands for at få blod på knoerne, og de inviterer også ’vennerne’ en tur til Danmark i jagten på samme ’kick’.
»Vi ser oftere og oftere, at der er udenlandske venskabsgrupper, der lejlighedsvis dukker op og hjælper til, når der foregår noget i Danmark. Vi har også set nogle af vores, der har været i Sverige, Tyskland og andre lande,« fortæller politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Vestegns Politi.
»Så der er nogle venskabsfraktioner, men også nogle uvenskabsbånd på tværs af Europa. Dér kan man godt finde ud af at hjælpe hinanden. Så lige pludselig kan der dukke 10-20 stykker op fra en tysk eller svensk klub her i Brøndby,« tilføjer han.
Disse alliancer vanskeliggør blot politiets arbejde yderligere. De bruger ikke bare mange ressourcer på at holde Brøndbys og FC Københavns hooligans fra hinanden. De skal også holde øje med, hvem deres venner og ikke mindst fjender er. Det viste sig senest i august, da Hertha Berlin var på besøg i Brøndby.
Inden kampen stormede de tyske fans Brøndby Stadion. Med sig havde de omkring 100 fans af den svenske klub Malmø. Netop Malmøs hooligans har Brøndbys tilhængere historisk set et fjendskab med, og så sent som i februar i år, var der problemer i forbindelse med en træningskamp de to klubber imellem. Derfor dukkede svenskerne ud af det blå op i Brøndby for snart syv uger siden.
Billedet omkring ikke bare Brøndby, men også FC Københavns hooligans mudres derfor yderligere for politiet. Henrik Møller Jakobsen fra København Politi forklarer:
»Når eksempelvis FC København trækkes ud i Champions League, går vores afdelinger ind og ser på, om der er venskabs- eller uvenskabsbånd den ene eller den anden vej med de klubber, de har trukket, eller med deres rivaler og alliancer. Det er vi nødt til.«
I miljøet fyger rygterne ikke bare om slåskampe side om side med alliancer og mod rivaler. De går også på endnu mere systematisk vold, hvor hooligans fra flere forskellige klubber og lande mødes i deciderede turneringer og slås flere ad gangen i bure bygget til formålet. Disse rygter kan dansk politi dog ikke bekræfte.
----------------------------------------
SÅDAN GJORDE VI
Til denne artikel har BT samlet informationer fra kilder flere forskellige steder i politiet og i miljøet omkring Brøndbys og FC Københavns hårdeste tilhængere.
BT har valgt ikke at bringe navnene på de forskellige hooligangrupper. Det sker for ikke at ’gøre reklame’ for grupperne, og fordi meget få personer ved, hvilke grupper, grupperinger og ’hang-arounds’, der er ansvarlige for hvilke forbrydelser. Af fare for at pege på uskyldige har BT derfor udeladt disse navne.
Kun Brøndby-gruppen Alphas klubhus er nævnt, da det var her angrebet fra de FCK-bøller, som optrappede konflikten, fandt sted. Dette stednavn har BT bragt tidligere på ugen.
