Transfervinduet nærmer sig, og vanen tro har hollandske klubber været en tur rundt om Superligaen og noteret sig emner til indkøbssedlen.

En af de spillere, der senest til sommer, men formentlig allerede til vinter, vil komme henvendelser på, er Randers FCs islandske midtbanespiller Elmar Bjarnason.

Ifølge BTs oplysninger lurer en hollandsk trio, Groningen, Utrecht og Nijmegen på islændingen i kronjydernes centrale maskinrum. Her danner han fast makkerpar med Christian Keller, og efterårets indsats har altså skabt udenbys interesse.

INTROpixVM

Elmar Bjarnason har tidligere spillet for Celtic, Lyn Oslo og IFK Göteborg, før han sidste år rykkede til Superligaen og Randers FC.

Tidligere har også Championship-klubberne Ipswich og Brighton & Hove Albion udvist interesse.