Førerholdet FC Nordsjælland smed fredag aften en 2-0-føring og spillede 2-2 med Sønderjyske i Alka Superligaen.

Opgøret i Farum var historien om to meget forskellige halvlege. FCN dominerede således stort i første halvleg og var allerede efter 12 minutter foran med 2-0.

Sønderjyske vågnede op til dåd i anden halvleg og fik reduceret med et kvarter tilbage af opgøret, inden de i fire minutters overtid fik udlignet ved Kees Luijckx

FCN er fortsat nummer et i tabellen med sine 20 point efter 10 kampe - de har tre point ned til nærmeste forfølger, Hobro.

Sønderjyske avancerer én plads og er nu nummer syv. Men sønderjyderne er nu også oppe på seks kampe uden sejr i træk.

Sønderjyske indledte opgøret energisk, og Philip Zinckernagel havde også en god mulighed for at bringe gæsterne foran efter en flot soloaktion, men skarpheden svigtede offensivspilleren i afslutningsøjeblikket.

I stedet bragte FC Nordsjælland sig på 1-0 efter ti minutter ved topscorer Ernest Asante. Og blot to minutter senere sparkede den kroatiske wingback Karlo Bartolec hjemmeholdet på 2-0.

Begge scoringer kom efter kvikke FCN-kombinationer i feltet, hvor Sønderjyske-defensiven virkede både passiv og rådvild.

FCN dominerede markant efter de to hurtige scoringer, og det fortsatte i hele første halvleg, hvor Sønderjyske var meget svage i både sit pres- og duelspil.

Det ændrede sig efter pausesnakken. Sønderjyske var således langt mere aggressiv i anden halvleg, og det tvang FCN-keeper Alex Runarsson til et par flotte redninger.

Efter 77 minutter måtte Runarsson dog give fortabt, da Zinckernagel bragede bolden på stolpen, hvorfra den sprang ind i ryggen på den islandske keeper og i nettet.

Afslutningen var en nervøs omgang for FCN, men det unge hold sluttede i overtal efter en udvisning til Sønderjyskes Stefan Gartenmann.

Det til trods fik Sønderjyske kreeret et sidste indlæg, som hollandske Luijckx omsatte til slutresultatet 2-2.

Her har du karaktererne fra BTs udsendte reporter

FC Nordsjælland (3-4-3)

Runar Alex Runarsson 7

Viktor Tranberg 10

Victor Nelsson 7

Patrick Mtiliga 7

Karlo Bartolec 10

Magnus Kofod Andersen 7

Mathias Jensen (ud, 74) 10

Patrick da Silva (ud, 85) 4

Ernest Asante 7

Emiliano Marcondes 7

Mads Aaquist (ud, 91) 10

(snit: 7,8)

Mathias Rasmussen (ind, 74) UB

Andreas Skov Olsen (ind, 85) UB

Benjamin Hansen (ind, 91) UB

Sønderjyske (4-4-2)

Sebastian Mielitz 4

Ramon Rodrigues (ud, 88) 02

Kees Luijckx 4

Stefan Gartenmann 00

Simon Poulsen 7

Emil Scheel (ud, 76) 4

Eggert Jonsson 02

Niki Zimling (ud 27) 4

Christian Jakobsen 4

Mikael Uhre 7

Philip Zinckernagel 7

(snit: 4,0)

Marcel Rømer (ind 27) 4

William Tchuameni (ind, 76) UB

Troels Kløve (ind, 88 )UB

Du kan læse herunder, hvordan det gik til minut-for-minut: