Det kom som noget af en overraskelse, da Brøndby i sidste uge præsenterede Alexander Zorniger som klubbens nye cheftræner. Ikke just en træner, man kender ret meget til i Danmark, så hvem er den 48-årige tysker med en fortid i både RB Leipzig og VfB Stuttgart? Og hvad er det for noget fodbold, han gerne vil spille?

9'eren har spurgt sportsjournalist, George Moissidis fra det tyske fodboldmagasin Kicker, og den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen, der havde Zorniger som træner i RB Leipzig, om, hvad spillere og fans i Brøndby kan forvente af den nye cheftræner.