AGF inviterede torsdag eftermiddag til mediedag på træningsanlægget Fredensvang i Aarhus. Her gav AGFs sportslige ledelse en redegørelse for klubbens udvikling. Her er det den nye cheftræner, Glen Riddersholm, som taler om sin trænergerning.
AGF inviterede torsdag eftermiddag til mediedag på træningsanlægget Fredensvang i Aarhus. Her gav AGFs sportslige ledelse en redegørelse for klubbens udvikling. Her er det den nye cheftræner, Glen Riddersholm, som taler om sin trænergerning. Foto: Henning Bagger

AGFs nyansatte cheftræner, Glen Riddersholm, råder – halvanden uge før vinterens transfervindue lukker – kun over 22 førsteholdsspillere.

»I øjeblikket har vi færre spillere i vores førsteholdstrup end håbet. Tre målmænd og 19 markspillere. Det er i underkanten. Derfor ser jeg gerne, at vi, inden transfervinduet lukker om halvanden uge, får forstærket os,« sagde Glen Riddersholm, da AGF på sit træningsanlæg i Aarhus-kvarteret Fredensvang i går eftermiddag havde inviteret de danske sportsmediers fodboldjournalister til møde.

fr

Tidligere på ugen hentede AGF svenskeren Niklas Backman i den kinesiske klub Dalian Aerbin. Men eftersom man i vinterpausen har sagt farvel til Morten Nordstrand, Davit Skhirtladze og Ahmed Yasin, råder man i øjeblikket over færre spillere end i efterårssæsonen.

346463646346346

Skal man tro AGFs sportschef, Jens Andersson, behøver Glen Riddersholm dog ikke bekymre sig.

»Der er forstærkninger på vej. Men om vi laver aftaler med én, to eller tre spillere, er endnu for tidligt at udtale sig om,« sagde Jens Andersson og tilføjede:

»Det er ikke kun vinterens transfervindue, jeg har i tankerne nu. Også sommerens forholder jeg mig til. Her er der flere kontrakter, der udløber. Blandt andet Kim Aabechs. Vi er i dialog, og jeg ser det stadig som en mulighed for, at han fortsætter i klubben,« sagde Jens Andersson.

Aabxdafasd

Hvad angår AGFs målsætning for foråret, var man knap så meddelsom.

»Man kommer ikke til at høre os sige, hvilken placering vi skal have. Vi er oprykkere og realister. Så kan vi fastholde vores position som Superliga-klub og spillemæssigt udvikle os i positiv retning, vil et godt fundament for den kommende sæson være lagt,« sagde Glen Riddersholm.

Selvom AGF tabte sæsonens første træningskamp mod superliga- konkurrenten Esbjerg fB 0-1, vurderer han, at man har gode muligheder for at gå et stærkt forår i møde.

»Jeg er meget tilfreds med spillernes niveau. Nu gælder det om at få et stærkt hold sammensat. For mig at se er der ingen genveje. Succes opnås kun via hårdt arbejde,« sagde Glen Riddersholm.

SMS

Hitter på Facebook