FC Helsingør føjede et nyt kapitel til klubbens historie fredag aften.

Her lykkedes det i tredje forsøg at sikre den første sejr i Alka Superligaen, da to scoringer fra Mads Aaquist sikrede en 2-1-sejr ude over Sønderjyske.

Gæsterne var uden point i de to første kampe i ligaen, mens hjemmeholdet mødte op med en 4-1-sejr over AaB.

Træner Claus Nørgaard havde da også givet genvalg til alle sine spillere, og det var Sønderjyske, der indledte opgøret bedst med energisk og aggressivt spil.

Efter blot otte minutters spil omsatte Philip Zinckernagel den gode indledning til en 1-0-føring, da han sparkede bolden i nettet efter et indlæg fra Ramon Rodrigues.

To minutter senere var det tæt på en ny scoring til sønderjyderne ved Mikael Uhre, der steg til vejrs i gæsternes felt og headede mod mål efter et indlæg fra Simon Poulsen.

Helsingør lod sig dog ikke slå ud af at være bagud, og mens Sønderjyske lignede et hold, der var tilfreds med 1-0-føringen, så sørgede gæsterne for spænding i opgøret.

Kort før pausen udlignede Mads Aaquist således for gæsterne, da han scorede efter et mønsterangreb.

Efter pausen var Helsingør mest i boldbesiddelse, og en scoring mere til gæsterne lurede hele tiden.

Et kvarter før tid lykkedes det så Helsingør at komme foran.

En tilfældig bold havnede hos Mads Aaquist efter et boldtab fra hjemmeholdets Marcel Rømer.

Den mulighed lod Helsingør-spilleren ikke passere, og med sit andet mål i kampen bragte han Helsingør foran 2-1.

Efter scoringen jagtede sønderjyderne udligningen, og med bare fem minutter igen opstod en stor mulighed, da Sønderjyske fik tildelt et straffespark, men Kees Luijckx sparkede bolden langt over mål.

Flere scoringer blev det ikke til, og dermed kan træner Christian Lønstrup glæde sig over de tre første point i landets bedste række til Helsingør-holdet.

Her kan du se BTs karakterer:

Sønderjyske

Sebastian Mielitz 4

Ramon Rodriguez 7

Kees Luijckx 00

Marc Pedersen 4

Simon Poulsen 4

Marcel Rømer 02

Niki Zimling 4

Troels Kløve 02

Philip Zinckernagel 7

Christian 'Greko' Jakobsen 02

Mikael Uhre 4

(Snit: 3,63)

Udskfitninger:

68. Emil Scheel (4) ind for Christian 'Greko' Jakobsen

75. Mads Hvilsom (UB) ind for Philip Zinckernagel

82. William Tchuameni (UB) ind for Troels Kløve

 

FC Helsingør

Mikkel Bruhn 7

Søren Henriksen 4

Andreas Holm 4

Martin Fisch 7

Ricki Olsen 7

Christian Køhler 4

Mikkel Basse 7

Frederik Bay 02

Mads Aaquist 10

André Riel 7

Anders Holst 4

(Snit: 5,72)

Udskiftninger:

75. Mark Leth Pedersen (UB) ind for Anders Holst

88. Nicholas Mortensen (UB) ind for André Riel

 

 

Du kan læse herunder, hvordan det gik til minut-for-minut: