Fire spillere er færdige i Brøndby. Det bliver markeret i forbindelse med søndagens Superligakamp mod Sønderjyske, hvor gæsterne kan sikre sig sølvet.

De fire spillere er svenske Johan Elmander, Martin Ørnskov, samt de unge spillere Malthe Johansen og Andreas Hansen.

Elmander vendte tilbage til Brøndby i sommeren 2014, men han nåede alddrig samme højder, som da han første gang kom til klubben som en ung angriber i 2004.

»Johan Elmander har spillet en central rolle over flere omgange i Brøndby IF. Først som en ung og fremadstormende profil, der var med til at vinde titler til klubben - derefter som en rutineret rollemodel, der giver sine erfaringer videre til de unge holdkammerater. Der er ingen tvivl om, at Johan på den måde har sat et stort aftryk på Brøndby IF og skrevet sig selv ind i klubbens historie,« lyder ordene fra sportsdirektør Troels Bech til fortæller:

30-årige Martin Ørnskov blev hentet hjem til Danmark efter et ophold i norsk fodbold, og han har spillet tre sæsoner i Brøndby

»Martin Ørnskov blev hentet til klubben for tre år siden, da de første grundsten i genopbygningen af holdet skulles lægges. Han påtog sig straks en vigtig rolle på et ungt mandskab og har igennem alle tre år leveret et loyalt og altid professionelt stykke arbejde.«

20-årige Malthe Johansen vendt hjem til Brøndby sidste sommer efter at have udlejet til Porto. Men han har ikke formået at komme ind på holdet og har således ikke fået nogle starter i Superligaen.

»Malthe Johansen har været hårdtarbejdende og vellidt på sin vej gennem talentafdelingen og op på Superliga-holdet, men han har også nået en alder, hvor det er nødvendigt med regelmæssig spilletid for at fortsætte udviklingen. Det kan vi ikke garantere, og derfor er vi blevet enige om ikke at forlænge aftalen. Det samme gør sig gældende for vores tredjemålmand Andreas Hansen, som har fået muligheden for at komme tættere på spilletid, og Andreas har derfor indgået en kontrakt med HB Køge, hvor han fortsætter sin karriere efter sommerferien,« siger Troels Bech om de sidste to spillere, som Brøndby tager afsked med på søndag.

Der er stadig uafklaret, om Daniel Agger fortsætter i klubben eller ej efter sommerferien.

»Vi har ikke en endelig afklaring på Daniels fremtid i klubben, men der vil selvfølgelig komme en udmelding, så snart det er muligt,« siger Bech til hjemmesiden.